Om en Stiftsdame & Kaasinde

Frk. Birgitte Sophie Christiane Kaas blev født den 15. februar 1784 i København og døde den 12. september 1856. Hun blev begravet i Sophies Gravlund på Gisselfeld Kloster. Birgitte Sophie Christiane Kaas var datter af Frederik Christian Kaas (1727-1804), der var søofficer og blev slået til hvid ridder i 1780 og til admiral i 1800.

Frederik Christian Kaas havde været tæt på kong Christian VII og havde forholdt sig diplomatisk korrekt under tiden med Struense. Han var gift to gange, først i 1765 med Sophie Elisabeth Charisius (1743-1769). Sit andet ægteskab indgik han i 1771 med Edele Sofie Kaas (1747-1800). Om Edele Sophie Kaas siges det, at hun havde et sørgmodigt og stille sind trods sit smukke ydre. Med sin første hustru fik han blandt andet datteren Kirsten, der blev gift med Holger Stampe til Nysø. Med Edele Sofie Kaas fik han blandt andre også datteren Johanne Henriette Valentina Kaas, som senere blev grevinde Henriette Danneskiold-Samsø af Gisselfeld og ejer af blandt andet Holmegaard Gods. Den yngste pige i den store søskendeflok var Birgitte Sophie Christiane (i daglig tale i familien kaldet moster Jane).

Christianes opvækst i huset på Gammelholm i København.

Huset på Gammelholm i København, hvor familien Kaas boede, var et stort hjem med masser af aktivitet fra alle samfundslag. Det var også et munter hjem, og børnene voksede op i et kærligt hjem, hvor deres forældre ikke var unødigt strenge. De var mange søstre og brødre, så der var også nok, der skulle opdrages, og pigerne skulle lære at blive en rigtig ’Kaasinde’. Dette skulle deres huslærer, Peder Deichmann, blandt andet stå for.

Det er er gennem breve mellem Peder Deichmann og Christianes storesøster, Henriette, vi bedst kender til hende. Selvom der var næsten ni år mellem de to søstre, blev de sammen med Henriettes mand, lensgreve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, til det Deichmann betegner som det Danneskioldske kløverblad. De støttede hinanden gennem hele livet og var en famille, der tilbragte meget tid og opgaver sammen.

Christiane boede som voksen hos sin søster på Gisselfeld kloster, men havde af sin svoger på Gisselfeld købt Grevensvænge for 75.000 Rigsdaler. Heraf fik hun en årlig indtægt på 4000 Rigsdaler. Dengang havde godset jord helt til Hammer Herred. Det nævnes i en brevudveksling, at familien på Gisselfeld skal besøge moster Jane i julen på kanetur til Grevensvænge. Dette bekræfter, at Christiane har været bosat på Grevensvænge i sine senere år.

Christiane ejede også Mogenstrup vandmølle bag kroen i stenskoven, marken hvorpå det berømte kildemarked blev afholdt, Sortebrødregård i Næstved (i dag Ostenfeldt stiftelsen og i middelalderen Sortebrødre kloster), hvor hun havde brændevinsbrænderi, samt en stor gård, der havde været anneksgård til Næstelsø Præstegård, i landsbyen Fladså.

Fladså, som stednavn optræder første gang i 1346. Her ved bredden af åen, Fladså, lå indtil midten af 1800-årene en landsby, der oprindeligt hørte under Grevensvænge. Landsbyen bestod af et større antal gårde placeret rundt om landsbyens fælles jord og sø. Fladså var i tidligere tider et bredt vandløb, hvor man på Valdemar Atterdags tid i anden halvdel af 1300-årene kunne sejle fra Smålandshavet forbi Gavnø, Rettestrup igennem Fladså, forbi Mogenstrup og Bøgesø og ud i Præstø Bugt. Fladså Mølle omtales omkring grevens Fejde i 1493. Broen omkring Fladså Mølle optræder flere gange gennem tide i danske krigshandlinger senest i Svenskekrigen 1657. Landsbyen og ejerlavet var større end Mogenstrup, der dengang blot bestod af et par enkelte gårde.

Anneksgården i landsbyen Fladså havde fungeret som præstebolig for provsten til Næstelsø-Mogenstrup kirker, indtil præstegården i Næstelsø blev bygget i 1630. Det sidste levn, der findes fra gården, er kun de to lindetræer ved indgangen til hovedbygningen på Fladsaagaard. Christiane Kaas sørgede for, at gården blev omdannet til en lille landevejskro, der fik kongeligt privilegium i år 1800. Det var dengang Præstø Landevej gik øst om Mogenstrup kro og forbi Fladsaagaard. Kroen må betragtes som en forgænger for Mogenstrup Kro. Landevejen blev flyttet i 1824, og Christiane Kaas lod derfor kroen flytte til sin nuværende placering overfor Mogenstrup Kirke i 1829.

På grund af Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-årene, efterfulgt af den danske statsbankerot i 1814 og af landbrugskrisen 1818-1828 besværedes de økonomiske forhold i landet. Bønderne her på den magre og sandede jord ved foden af åsen fik derfor vanskeligt ved at svare deres skatter og afgifter til kongen. Desværre var det godset, Grevensvænge, som gårdene hørte under, der hæftede for betalingen, og Christiane Kaas, der jo ejede Grevensvæge, havde svært ved at stille med den manglende sum. Det har været tungt at løfte pennen fra papiret, da hun måtte skrive til Fredderik VI om tilladelse til at nedlægge Fladså som landsby og i stedet oprette én stor gård på stedet.

Da landsbyen blev nedlagt, fik landsbybeboerne i stedet anvist noget jord i Pederstrup. Ved kongeligt brev af 30. august 1826 og igen 15. juli 1835 fik Christiane Kaas tilladelsen mod til gengæld at oprette en såkaldt schæfergård med fårehold (heraf navnet fårebakkerne), og imod at en schæferi-familie, der kunne tage sig af fåreholdet, fast boede på gården. De svære tider gjorde, at det ikke lykkedes Christiane Kaas at bygge en ny gård, inden hun måtte sælge Grevensvænge i 1847. Den nye ejer af Grevensvænge frasolgte i 1849 gården til Frederik Christian Gasmann, der byggede Fladsaagaard. Herefter var den oprindelige landsby endeligt forsvundet.

Hvem var Christiane Kaas?

Frk. Kaas var en driftig dame. Hun var velhavende og højt respekteret for sin iværksætterånd i Sydsjælland. Hun var sikret økonomisk ved at være indskrevet i Vallø Stift, hvilket egentlig ikke var nødvendigt. Henriette påtaler på et tidspunkt da også, at hun syntes, at hendes lillesøster godt måtte virke lidt mere begejstret for sit tildelte korsbånd under stiftet. Christiane var som sin søster vellidt alle steder, også i de højere kredse. Som ung holdt hun af at danse og gå til bal på de omkringliggende godser og slotte. I brevet om privilegium for Mogenstrup Kro, fra kong Frederik VI, beskrev han hende som ”os elskelige frøken Birgitte Sophie Christiane Kaas”. Kongen skrev endvidere i privilegiet til kroen, at Christiane må placere sin kro, som det passer hende langs landevejen og ved Mogenstrup vandmølle. Huslæreren, Peder Deichmann, beskriver Christiane som yndefuld i et af sine breve og vil så gerne have hende godt gift, ganske som Henriette blev det med lensgreve Danneskiold-Samsøe.

Christiane Kaas var politisk orienteret og historieinteresseret og bad blandt andet sin gamle huslærer om at tage bøger med fra udlandet om disse emner samt om arkitektur. Der er ingen tvivl om, at hun var en kvinde med sine helt egen meninger og måske lidt før sin tid. En dag på Gisselfeld måtte Henriette dæmpe en højt løftet debat om kvinders ret mellem Peder Deichmann og Christiane. I et efterfølgende brev undskyldte Peder Deichmann for episoden med en reference til Biblen, at det nødigt skulle gå ham som Gabriel, der slog sig på en engel.   

Christiane var en driftige frøken, der skabte en mange arbejdspladser i og omkring Mogenstrup, hvilket har givet grobund for det Mogenstrup, vi kender i dag. Hun skabte også grundlaget for Mogenstrup Kro, som gennem tiden blev kendt over hele Norden. Sammen med sin storesøster, Henriette, fik Christiane etableret et bryggeri til Mogenstrup samt flyttet sit brændevinsbrænderi fra Næstved til Mogenstrup Kro. Samtidig sørgede hun og familien også for at lægge Skt. Mogens kilde i et lille springvand. Over løvehovedet ses en mindeplade som tak til hendes nevø Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsø (den yngre), der renoverede kilden i 1862-1863. Christiane kæmpede hårdt for sit lokalsamfund.

Christiane var fra 1791 indskrevet på Vallø Frøkenstiftelse, eller jomfrukloster, der havde til formål at hjælpe tolv ugifte adelsfrøkener. De unge enlige kvinder var med indskrivelsen på Vallø Frøkenstiftelse sikret en anstændig fremtid og fik som tegn på optagelse en orden med bånd og bryststjerne. Såfremt en Stiftsdame indgik ægteskab, måtte ordenen bæres ved vielsen, men skulle siden gives tilbage. Stiftet skulle også udøve omfattende socialt arbejde i lokalsamfundet og hjælpe ”de trængende”.

Christiane var tro mod sit løfte og ansvar som stiftsdame. Hun forblev frøken og stiftsdame til sin død trods flere bejlere, hvoraf det ene var Grev Moltke på Bregnetved.

Kilder:

Den bedste Grevinde, af Lisbeth Smedegaard Andersen, Kbh. 2015.

Sognet omkring Helligkilden i Mogenstrup, af Phillip Borris, Årbog for Præstø Amt, 1940.  

https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/grevensvaenge