Om Mogenstrup Kirke

 Er ikke en hvilken som helst kirke – den har tilhørt en af Danmarks fineste familier, hørende til slægten Danneskiold-Samsøe efter slægten Gyldenløve. Kong Christian V forærede Gisselfeld til sønnen Christian Gyldenløve, som han havde med sin elskerinde Sophie Amalie Moth. Gisselfeld ejede Holmegaard Gods og dermed Mogenstrup krike, der er anneks til Næstelsø kirke, og den overgik til selveje den 1. oktober 1916.

Kirken ligger ret centralt i Mogenstrup sogn på en lille forhøjning i det skovrige, bakkede terræn, der sydpå skråner ned mod Fladså. Trods navnet (1292 Magnustorp) synes der ikke i ældre tid at have været nogen bondeby nær kirken, som ligger ved Sankt Mogens Kilde – den i Kirkeskoven udspringende helligkilde, hvis væld i 1824 sank ved omlægning af landevejen fra nord til syd for kirken. Kilden blev da omdannet til et moderne spring-vand ved åbredden; kildeblokken står endnu i våbenhuset.

Kirkegårdsmuren er med undtagelse af sydøsthjørnet sengotisk, af kampesten, munkesten og enkelte kridtkvaderskifter. I vest står en dobbeltportal med fladbuet port og dør og med lave kamtakker over begge åbninger. Indenfor og sammenbygget med østmuren lå tidligere en ligeledes sengotisk kirkelade (kan ses på silketrykket herunder af Ludvig Kabells tegning fra 1863) - laden ødelagdes ved en brand i 1911.

Kirkens kor og østligt kirkeskib er romansk - skibet med vestforlængelse fra gotisk tid, samt tre sengotiske tilbygninger: Tårn, våbenhus mod syd og sakristi på korets nordside.

Den romanske del af kirken er opførti 1100-tallet af kampesten med detaljer af kridt. Koret har af oprindelige enkeltheder kun bevaret den øverste del af et nordvindue. Skibet har sikkert kun haft ét vindue i hver langside. Sydvinduet viser sig som yderniche, over 100 cm højt og over 250 cm over soklen. De over hvælvene synlige indre vinduesbuer er af kridtkvadre. Dørene har begge bevaret deres rundbuede inderpartier. Over syddøren sidder i væggen et 26 cm højt, 6 cm fremtrædende, skægget mandshoved, groft udført og af ret ubestemmelig alder. Norddøren er tilmuret allerede i sengotisk tid (se afsnittet om kalkmalerier). Triumfbuens profilerede kragbånd er af kridtsten. Væggene synes at have stået groft pudsede.

Gotiske ændringer og tilbygninger er alle af munkesten i munkeskifte.

Korets hvælv, som efter kalkmalerierne at dømme må være indbygget omkring 1425, har spidse vægbuer og pærestavprofilerede ribber, der dog mødes i et lille, uprofileret topkors uden overribber. Ikke meget senere er skibets hvælv ind¬bygget; de har noget afvigende og indbyrdes forskellige detaljer.

Foruden sydvinduerne er de østre taggavle gotisk ombygget, både på kor og skib. Korgavlen har syv kamtakker og fem spærstik-højblændinger, triumfgavlen nu kun en enkelt toptinde.

Efter hvælvslagningen fik skibet en vestforlængelse med munkestensmure. Dens søndre vindue er sikkert oprindeligt, i al fald det spidsbuede spejl, mens det fladrund¬buede nordvindue er yngre. Det indre overdækkes et af hvælv med halvstensribber, toprude og buklede kapper.

Samtidig med vestforlængelsen ved år 1500 rejstes det lave tårn, mellem hvis munkesten der er blandet enkelte skifter af rå kampesten. Tårnbuen er spids; tårnrummet overdækkes af et hvælv med kvartstensribber. I sydvæggen spores en fladbuet, nu helt tilmuret dør.

Trappehuset, som dækker denne dør, og hvis mure ikke er i forbandt med tårnet, er sikkert først tilføjet i reformationstiden; dets vindeltrappe har den gængse sengotiske konstruktion, men ingen spindel. Da trappens fladbuede loftsdør er jævnaldrende med selve tårnet, må der oprindelig have været en træstige. Over det mørke mellemstokværk har klokkestokværket 3 fladbuede glamhuller, det vestre tvillingdelt med to rundbuede åbninger, det søndre og det nu noget ødelagte nordre kun tvedelt af en lodret stav uden buestik. Mod øst kunne der blot blive plads til to små, fladbuede åbninger, en på hver side af skibets tag. De stejle femtakkede gavle har hver fem spidsbuede højblændinger over bombjælkehuller; i det samtidige tårntag med 3 sæt hanebånd, er der både dragerstol og krydsbånd.

Ved en reparation er i tårnets vestmur indsat jernankrene KTBR 1780, henvisende til Holmegaards ejerpar, se foto ovenfor.

Våbenhuset synes at være bygget af samme murermester som tårnet. Den fladbuede syddør sidder i et slankt, spidsbuet felt, der skærer op i blændingsgavlen med dens tre spidsbuede højblændinger under tre brede kamtakker. I det indre har hver af sidevæggene to fladbuede spareblændinger, af hvilke vest¬væggens søndre foruden et nyere vindue omfatter et lille, uregelmæssigt brudt hul, hvorigennem en hånd kan nå ind til en spinkel pengeblok, bestemt til kildeoffer. Sydvest for våbenhuset ligger en stor flad kampesten, som har tjent til sæde for kilderejsende.