På marken og i skoven nær ved Skt. Mogens kilde omkring kirken, hvor vi i dag finder Mindestøtten i skove, var centrum af Markedet. Sankt Hansdag 23-24/6 var der rejst en mængde boder og telte med udsalg fra forskellige håndværkere. Der var bagere og kagesælgere, der solgte honningkager, æbleskiver og pandekager så billigt, at man snakkede om at panden var smurt med fedtet fra sorte skovsnegle. Der var skomagere, bødkere, hattemagere, pottemagere. Der var ofte et øredøvende spektakel af råbende sælgere og gøglere, der kappedes om at overdøve hinanden. Der var flere steder, hvor man kunne købe brændevin og som det nu går, når snaps gik ind, gik forstanden ud! De sjællandske biskopper pålagde præsterne at holde et vågent øje med disse kildebesøg.

Under Christian VI (1730 -1746) var Kildemarkederne forbudt. Næstveds byfoged lod i 1730 bekendtgøre, at ingen drikkevarer måtte føres til Mogenstrup. Der blev nok smuglet lidt ind alligevel. Efter 1746 blomstrede kildemarkederne endnu en gang. Det var ikke alle, der var lige begejstrede for Mogenstrup Kildemarked. Borgerne i Næstved mente det skade handlen i byen, og sendte derfor i 1838 et andragende til Roskilde stænderforsamling om ophævelse af kildemarkederne. Men uden held.

Grevinde Christine Stampe af Nysø og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen kom i 1841/42 kørende til Mogenstrup Kildemarked for at se på det brogede folkeliv. I Næstved Avis står der den. 17. okt. 1859: ”Årlig afholdes Skt. Hansdag et marked i Mogenstrup det så kaldet ”kildemarked”, som i almindelighed besøges af flere tusinde mennesker. Nu er det ikke længere egenskaberne ved vandet, som hidkalder folk i sådanne mængde. Thi der nydes vistnok kun ganske lidt! Nu hører kuren at indtage spise og drikke i mængder. Samt at de fornøjer sig over forskellige ”kunstneres” præstationer, som i rig mængder strømmer dertil på denne dag”

Kildemarkederne sluttede ved lov i 1882.

Erindringen om Mogenstrup Kildemarked har Christian Winter skildret i sin indledning til ”Hjortens flugt” skrevet i 1855. Han har uden tvivl overværet flere af disse dage. I afsnittet Skt. Hans i førnævnte bog, kan man næsten forstille sig selv at være der.

H.C. Andersen holdt meget af at komme på besøg på Gisselfeld gods og besøge sin veninde Grevinde Henriette Danneskiold-Samsø, hvis lillesøster Christine Kaas grundlagde Mogenstrup Kro her midt på Kildemarkedspladsen. Hvis man læser hans digte ”Skovbal” og ”Eventyret om Klokken” kunne man godt tro at inspirationen er kommet til ham efter et besøg hos Grevindens elskede lillesøster og Kildemarked i Mogenstrup.

Læs Niels Albrechtsens fortælling om, da han var den sidste vandsælger af kildevand i Mogenstrup.

En Voldelig Affære

"Sct. Hans aften 1719 var rytterne, der lå på Skovgaardsmølle, kommet til kildemarkedet ved Mogenstrup De lå først oppe på en bakke i skoven, drak og hujede og kastede ord til markedsfolkene. Så smed de med ét kjolerne og fór frem med blottede kårder. Først rev de Holmegaards møller af hesten og pryglede ham, dernæst overfaldt de Brandelev mænd og andre bønder, der sad rolige og fornøjede og talte sammen på græsset under træerne. Rytterne fór frem, skreg og slog mændene til jorden. Anders Madsen fra Rønnebæk gav de tre vældige slag i hovedet. Han blev så ilde mishandlet, at, da han blodig og fortumlet tyede ind i kirkehuset, måtte klokkerens Hans Frost binde han hoved sammen med et lommetørklæde, da det var skilt i flere dele. Anders Madsen bad om at låne heste og vogn, at han kunne blive kørt hjem, ellers var han bange for at blive død på marken og da synsmændene kom for at "skåde" ham dagen derefter, kunne de se hjernen røre sig inde i hans hoved, og de troede derfor manden at være dødsens. Da rytterne stormede frem med mod kirken, løb de en gammel kone over ende, og et par vogne, der stod på kirkepladsen, væltede de, huggede tømmerne over for hestene, så disse løb op i marken. 3 til 4 bønder søgte skjul i et af kirkehusene, men aldrig så såre fik rytterne øje derpå, før de råbte til husmanden, der lukkede og låsede sin dør: "Lukker du ikke op, skal vi bryde hvert ben i din syndige krop!" Manden lukkede alligevel ikke op, hvorfor de huggede og slog i døren, så det var synbart i lange tider derefter. En stakkels karl fra Bøgesø, der nogen tid havde været forrykt og fra forstanden, mishandlede de hårdt. Han løb ind hos klokkerens, hvor konen skjulte ham, men straks kom rytterne farende ind i kirkeladen, stak op imod stænget, slog på hylderne og truede kvinden. Da de var gået, førte klokkerkonen karlen over i kirken, hvor hun tørrede blodet af hans sønderflængede hoved og forbandt ham, hjemme i huset turde hun ikke forblive med ham". (Lasa åben samlinger)

 Åbning af Kildemarkedet

Vand har altid haft en særlig tiltrækning på os mennesker. Jeg ved ikke om I kender til følelsen. Men jeg kan godt få fornemmelsen af at vandet trækker i mig når jeg står højt oppe på en bro eller læner mig ud over rælingen på en færge. Jeg kan blive helt bange for mig selv og trangen til at hoppe i. Ikke mindst fordi jeg i bund og grund er vandskræk!

Jeg ved ikke om det skyldes fosterstadiet. At vi begyndte vores liv omgivet af vand i vores mors mave.  Som filminstruktøren Woody Allen siger, så har han brugt 9 måneder

på at komme ud af sin mors liv og resten af sit liv på at komme tilbage igen.

Vi har altid bosat os ved vand.  Den dag i dag ligger de dyreste adresser ud til vandet. Vi elsker at boltre os ved stranden når sommeren kommer til os – hvis den kommer - og det kan være helt meditativt at se på en rislende bæk.

I dag er vi samlet fordi vand også har spillet en vigtig rolle her hos os.

De første bosættelser blev lagt hvor der var vand. For vand var lige med liv og transportmuligheder. Sådan var det også her i Mogenstrup. Dengang var Fladsåen sejlbar og dér hvor golfbanen ligger nu, skulle der – hvis man tror de gode historier - have ligget intet mindre end en sørøverborg. Der er i hvert fald fundet rester af en havn og nogle både, så måske der er noget om snakken 

Allerede dengang trak kilden folk til sig. Vandet var på én og samme tid livgivende og skræmmende. Sådan har det været i alle kulturer. Man skulle stå sig godt med guderne i vandet og i bronzealderen ofrede man til kilden i håb om velstand og godt helbred.

I Middelalderen kom folk til fra nær og fjern for at få del i vandets helbredende kraft.

Kildemarkederne voksede op omkring kilden, for hvor der var mennesker, var der penge at tjene. Der var pottemagere, skomagere og kagesælgere. Der var gøglere, spillemænd og vagabonder helt op til sidst i 1800-tallet. I dagene omkring Skt. Hans var der heftig aktivitet for der var helt særlige kræfter i luften.

Nu har lokale ildsjæle – vores kildelaug -  åbnet markedet igen. Vores borgmester Carsten Rasmussen og vores lokale Bent Kværndrup, Søren Korshøj m.fl. er spillemænd, kællingerne sørger for sladderen, sækkevæddeløbet sætter gang i konkurrencegenet og Mester Jakel står for gøgleriet. Programmet er spændende og alsidigt som dengang. Bare kast et blik på det.

Så selvom kilden ikke engang springer endnu, så formår den at samle mennesker. Det er da meget godt gået!

Vand er livgivende. Det er livgivende at stå under bruseren og vågne om morgenen. Jeg vågner i hvert fald ikke før. Og vi kan leve uden mad i syv døgn. Men vand kan vi kun undvære i to døgn.

Men der er også en dobbelthed i vandet. For vandet kan også være farligt. Det kan blive for meget af det gode. Der kan blive oversvømmelse og man kan drukne i vandet. Kun en tåbe frygter ikke havet, som man siger. Eller som det hedder hjemme hos os: Kun en tåbe frygter ikke haven. Og så afslører jeg at havearbejde ikke er min stærke side, men det er en anden snak.

Sproget afslører det som sædvanligt. Vi kan ”komme ud på dybt vand” eller “ud hvor vi ikke kan bunde”.

Når de små nye verdensborgere i Mogenstrup bliver døbt i vores kirke, i den døbefont, som er mindst lige så gammel som de første kildemarkeder, så er symbolikken der også. Det gamle menneske bliver druknet i vandet og et nyt og rent menneske bliver født på ny. Nu ikke bare som borger i Mogenstrup men også i Guds Rige. Med Gud som en ekstra far, der trækker os op af vandet når vi i løbet af livet kommer på dybt vand eller ud hvor vi ikke kan bunde.

På den måde hænger kirken og kilden så fint sammen. I sidste uge var jeg i Dalby Kirke i Sverige, hvor den danske konge Svend Estridsen opførte Danmarks første stenkirke i 1065. Den blev opført ovenpå en kilde og de første mange år blev børnene døbt i kilden i kryptens kælder.

Det kunne være sjovt om vi en dag kunne døbe sognets børn i vand fra Skt. Mogens Kilde. Nu har vi foreløbig et kildelaug, øl og vin med fine etiketter der forhandles i vores lokale Brugs og et kildemarked. Og forhåbentlig snart en kilde der igen springer med vand, som symbol på liv og et levende lokalsamfund.

I gamle dage skulle præsten være til stede ved kildemarkederne for at sørge for, at alt gik sømmeligt til og der ikke blev for meget ballade.

Men ingenting er som i de gode gamle. Heller ikke præster. Så det er vist ikke længere en garanti for ro og orden, at præsten er til stede. Ikke at jeg ligefrem vil opfordre til optøjer, slagsmål og uhøvisk opførsel, som det vist hed dengang. Men jeg håber det bliver et par festlige dage med sjov og ballade, feststemning og højt humør.

Med de ord og håbet og ønsket om at kildemarkedet må blive til glæde og fornøjelse for alle os der bor her og de mennesker der besøger vores marked, erklærer jeg hermed kildemarkedet 2015 får åbent.