Om Mindestøtten i Kirkeskoven

Mindestøtten er i 1828-29 rejst til ære for:

Christian Conrad Sophus LensgreveDanneskiold-Samsøe (født den 11. juni1774 – død den 6. juni1823) var en dansk overdirektør, godsejer og amtmand. Mindestøttens oprindelige relief ”Caritas” i marmor, er udført af Christen Christensen 1827 En moder med 2 små børn og en hund.

Kvinden er Caritas, som ifølge Gyldendals ’Den store danske’ er beskrevet således:

Caritas, (latin: 'barmhjertighed'), kærlighed, næstekærlighed; en af kristendommens syv kardinaldyder, i billedkunsten ofte symboliseret ved et (brændende) hjerte eller fremstillet som en kvinde med små børn.

Relieffet var samme år udstillet på Charlottenborg, og i 1828-29 blev det opsat på Mindestøtten.

Da mindestøtten blev rejst, var området åbent og slet ikke sprunget i den skov, vi har set gennem mange år. Der må have været en flot udsigt over ’Engen’ og videre mod Lov, Vester Egesborg og Dybsø Fjord.

Om indsamling til mindestøtten i Mogenstrup Kirkeskov. Skrev daværende Borgmester i Næstved til Billedhugger Thorvaldsen i Rom om opførelsen

fra       Borgmester Morten Smith Schønheyder, Næstved

til        Bertel Thorvaldsen, Rom

om      Rådgivning vedr. udformning af mindestenen for C.C.S. Danneskiold-Samsøe

Da Deres Højvelbaarenhed kjendte den Afdøde Grev Danneskiold-Samsøe og jeg altsaa kan forudsætte, at De agtede og elskede denne sjeldne Mand, hvem man blot behøvede at nærme sig for at vorde gjennemtrængt af sammes Brodersind og Kjærlighed som den fremlyste af hans aabenhjertige Aasyn ikke mindre end af hans Tale og enhver af hans Handlinger, saa behøver jeg vistnok ikke at bede Dem at undskylde mig, naar jeg ulejliger Dem med disse Linier, hvis Hensigt er at anmode Dem om, at De vilde være nogle af den Saliges Venner behjelpelig med at hædre hans Minde. Vi have sammenskudt en Capital af omtrent 600 Specier, hvorfor vi ville bekoste opsat en Mindesteen for den Afdøde. Som klog Statsmand og Embedsmand havde han vistnok adskillige Ligemænd. Endskjøndt ingen var en trofastere og sandere Ven af sin Konge og ingen kunde være besiælet af større Fædrenelandskjærlighed end Danneskiold saa overgik dog mange ham i Verdensklogskab og i Kundskaber i Stats Oeconomie og Jurisprudentsen. Det skulde derfor ikke være for den udmærkede Statsmand og Embedsmand, der skulde opreises en prægtig Hæders-Støtte, men til Vidne om vor dybe Sorg og om vor Ærefrygt og Venskab for den Mand der var ligesaa udmærket ved sin Dyd, Menneskekjerlighed og Retskaffenhed som ved sin høje Byrd, ville vi opreise et Minde, der skulde være ligesaa fordringsløst og beskedent som Dyden selv der besiælede den Afdøde. Da de os fra afdøde Dajon og en Stenhugger i Kjøbenhavn leverede Tegninger, der alle ere omtrent i samme Smag som Bernstorffs Støtte paa Gientofte Bakke, forekomme os at være mere prægtige end smagfulde, have vi ej kunnet bifalde disse; men endskjøndt vi saaledes troe at kunne see Manglerne ved de os leverede Tegninger og endskjøndt vi synes utydeligen at føle hvorfor de burde være anderledes, saa kunde dog ingen af os sige, hvorledes vor Plan da retteligen skulde udføres, det var nødvendigt at vi maatte søge Raad og Vejledning hos andre og vi maatte naturligviis snart blive enige om, at naar Europas berømteste Billedhugger blot vilde værdige os, med faa Linier at sige os sin Mening om Sagen, saa vilde vi snart komme paa ret Vej. Efter vort Forslag skulde den omhandlede Mindesteen opreises i en liden Skov ved Mogenstrup Kirke /: altsaa ikke ved den Afdødes Grav, hvor den Salige udtrykkelig har bestemt, at en raa Kampesteen blot skulde tilkjendegive det Sted hvor man lagde hans Liig:/ I den ommeldte Skov, hvor der hvert Aar fra gammel Tid holdes et St Hans Marked, har den Afdøde ladet en forfalden Kilde istandsætte og anbringe nogle Promenader. Aarsagen hvorfor vi have valgt dette Sted, er fordi det var et af Grevens Yndlingssteder fordi han fordums her jevnligen samledes med en stor Deel af sit Amts Beboere og af sine Venner, men ikke ville vi, at man skulde troe, at det var for dette ringe og ubetydelige Anlæg at man vilde hædre ham. Danneskiolds Menneskekiærlighed og dydige Sind har langt kraftigere udtalt sig ved hans Stiftelse af Præstøe Amts Sygehuus, den flittige og virksomme Embedsmand lagde Planen til denne gavnlige Stiftelse, som for en stor Deel blev opført ved den kiærlige og deeltagende Danneskiolds egen betydelige Gaver. Ved denne Stiftelse var det altsaa langt mere passende at opsætte hans Mindesteen, dersom denne skulde staae paa et Sted der vidnede om hans Færd som Embedsmand. Grevinde Danneskiold synes imidlertid at det var mindre passende, at opsætte et sligt Monument ved et Hospital og Sygehuus og da vi, som meldt, ikke saameget ville hædre Embedsmanden som den gudfrygtige og dydige og goddædige Mand, saa have vi frit Valg i Henseende til Stedet; thi der er intet Sted i Præstøe Amt hvor der jo boer en eller anden trængende, nødlidende og af Mængden ringeagtet Mand, som henvendte sig til Grev Danneskiold og hos ham fandt en broderlig, skaanende og kjærlig Modtagelse.

Efter at jeg saaledes har forudskikket mine ufuldkomne Anskuelser af Gjen[standen] for dette Brev, vover jeg at fremføre vor Bøn til Deres Højvelbaarenhed. Vi bede, at De ved et Par Ord vilde vejlede os i Udførelsen af vor Plan at De, ved at sende os blot et løst Udkast til en Tegning, vilde giøre os Deres Ideer anskueligen og at De vilde sige os hvem vi sikkert kunde henvende os til i Kjøbenhavn angaaende Udførelsen. At De vilde paatage Dem, at hædre vor Afdøde Ven, ved selv at udføre blot en liden Deel af Arbejdet, tør vi vel neppe haabe, endskjøndt vi saa inderligen ønske det; det er vist, at et eneste Hug af Deres Meisel paa den Afdødes Mindesteen vilde hædre ham mere end alle andre Billedhuggeres Pragtstøtter.

Det vil være mig usigeligt smigrende at kunne have den Ære at modtage Deres Svar, ikkun beklager jeg at jeg skulde miste min Ven, min faderlige Velgjører og broderlige Vejleder, for at faae Anledning til at nærme mig Dem. 

Nestved d: 22de. Marts 1824. Kilde klik her

Mindestøttens oprindelige re

Bertel Thorvaldsens anbefaling blev formodentlig at kontakte billedhuggeren Christen Christensen.

Christen Christensen (født den 18. januar 1806 i København – død den 21. august 1845 sammesteds) var en dansk billedhugger og medaljør

Christensens far var købmand John Christensen, hans mor var født Birch; han blev født i København 18. januar 1806 og mistede kort før sit 14. år sin far. Efter konfirmationen blev han sat i lære hos billedhugger Nicolai Dajon, hvor han arbejdede i 4 år til dennes død (december 1823), og samtidig besøgte han Kunstakademiets Skoler. Her vandt han i hurtig rækkefølge 1824 den lille og store sølvmedalje, samme år en pengepræmie for modellering efter den levende model og 1825 den mindre guldmedalje som billedhugger. Varmt anbefalet til kongelig understøttelse udførte han til Christiansborg Slot billedstøtterne Troskab og Sandhed til forhallen, Arkitektur, Malerkunst og Billedhuggerkunst til "Kongens" Trappe samt basrelieffet Apollo blandt Hyrder til dronningens påklædningsværelse, medens han samtidig konkurrerede til og vandt den store guldmedalje ved Akademiet. Opgaven var Elias opvækker Enkens Søn (1827). Året før havde han udført Melpomene og Thalia til det daværende Kongelige Teater.

På modellen til denne medalje blev Christen Christensen medlem af Kunstakademiet 27. august 1838, i 1843 blev han udenlandsk medlem af kunstakademiet i Berlin og samme år Ridder af Dannebrog, i 1845 af kunstakademiet i Stockholm. Fra 1841 fungerede han i 2 år som professor ved modelskolen, og efter Thorvaldsens død blev han 13. september 1844 selv udnævnt til professor ved modelskolen. Men hans virketid blev kun kort. De mange arbejder havde overanstrengt ham, i de sidste 10 år af hans liv var hans nervesystem stærkt angrebet, og allerede 21. august 1845 bortkaldte døden ham, knap 40 år gammel. Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Relieffet blev i 1985 udsat for hærværk, nedtaget og overdraget Næstved Museum. Året efter blev der på mindestenen opsat en ’kobberplade’ (angiveligt af vandfast krydsfiner) med samme motiv RELIEFFETS MOTIV ER GENGIVET I STREG AF ELIZABETH TYLER STORSTRØMS AMTSKOMMUNE

Mindeord om C.C.S. Danneskiold-Samsøe

Med inderligt Veemod og taareblandet Øine skuer jeg den Gravhøi, som giemmer de jordiske Dele af det ædleste Menneske – den sande og store Menneskeven og adelsbaarne Greve af Danneskiold-Samsøe.

Som var og blev sin Gud og Konge troe

hvis Liv var Fred, hvis Død var Roe.

      Det meget Gode, Roelige og Gavnlige, som den almindelig elskede og nu savnede Menne-skeven, saavel i Embedsstilling som i private Forhold har mistet, er og bliver i varigste Minde til slibige Efterslægt. – Ret Opofrelse af Sandhed og mange Livets Behageligheder, som omgave denne sande Dannersmand i hans private hjemlige [?] Kreds, der var et jordisk Paradis, overtog han et møjsommeligt Kald – kuns for at gavne Staten og sine Medmenne-sker. – Og der strømmer Taarer af Øine fordi han er ei meer paa Jorden; thi hvo var nu denne menneskekærlige og venneblide Mand og Øvrighedsperson, af hvis Øine fremstraalede inderligste Godhed og Blidhed imod enhver, uden hensyn til Stand eller Person, og hvis største Lyksalighed bestod udi at giøre Ret.

     Ikke alene min, men manges Velgiører og den Høit-agted ivrigste Talsmand og Understøt-telse i Nøden, som velsigner denne Ædles dyrebare Minde og med inderligste Veemod begræder hans Død; men han nyder nu i Fredens egne, Belønning for sin store Daad paa Jorden og for det meget gode og Rettige han virkede iblandt Medmennesker, for hvem hans eiegode Hierte stedse var aaben, og til hvem enhver kunne tage sin Tilflugt og vente Hielp. Modtag da store forklarede Velgiørerer min uskrømtede Tak paa hin Side Graven for enhver Brig accented mod mig, som evig velskaber det Ædleste blandt Mennesker, Greven af Danneskiold-Samsøe, og udbreder af Himlen Lyksalighed over denne Menneskeven og over hans efterladte kæreste Familie, som mistede ved ham det største af jordiske Goder, og hvis Tab aldrig kan oprettes her i Livet, men ikkun Haabet om Gienforening hidset, naar ellene, berørlige os træde.

Saa sov da trygt, o ædle Mand! i den til hvile valgte Lund ved Borgen Gisselfeldes Have,

omgiven af Naturens og Konstens mange Yndigheder, som denne sjeldne Mand forstod at skabe.

Og naar engang i fierne Tid du Vandringsmand dit Øie falder paa den Gravhøi og den Volv,

som giemmer jordisk Drel af Jordens Ædleste, da viid det er Nutidens Kiæreste,

den sande store Dannersmand Grev Danneskiold.           

                                                                                                 -m. 

Disse mindeord stod den 25.7.1823 side 7 at læse i "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende". Navnet på skribenten "-m." kendes ikke, men den kan være digteren Christian Molbech (1783-1857), som tidligere kom på Gisselfeld.