Biskoppen og Katedralen

 

Sagnet om Biskoppen William den gamle

Biskoppen var kaldt til Norge af Kongen. Han var kendt for at kæmpe mod kulten om Saint Magnus; alle, der bad til denne helgen, ville blive dømt for kætteri.

 

Da de sejlede ud fra Orkney, rejste sig et frygteligt uvejr. Da de nåede Shetlandsøerne måtte de søge ly. Uvejret ville ikke lægge sig, og besætningen bad til, at biskoppen ville sværge til Magnus hellighed. Biskoppen sværgede, dagen efter var vejret stilnet af, og de kunne forsætte til Norge. Biskoppen holdt ikke sit ord, og en morgen var han gjort blind. Tilbage i Orkney kastede han sig på stedet, hvor Magnus var faldet, og bad Sct. Magnus om tilgivelse - og kort tid efter kunne Biskoppen mirakuløst se igen. De gravede hans jordiske rester op og ville brænde dem. Da ilden tog fat, dannede knoglerne et kors og var omgivet af et gyldent skær. I dag kan Saint Magnus’ jordiske rester opleves under altret i Saint Magnus Katedral i Orkney, bevaret siden 1117.

 

...

 

Grundlæggelse af Skt. Magnus Katedralen

Historien om grundlæggelsen af Skt. Magnus katedralen er veldokumenteret i Orkneyinga sagaen. I en fortælling om politisk intriger og beskidte gerninger, fortæller sagaen os, at kirken blev bygget efter ordre fra jarl Ragnvald Kolsson, som var blevet rådgivet af sin far Kol:

 

"Byg en stenkirke i Kirkwall, mere storslået end nogen i Orkney. Sig at du vil have den dedikeret til din onkel, den hellige Jarl Magnus, og givet alle de midler, der er nødvendige for at blomstre. Desuden skal hans hellige relikvier og det biskoppelige sæde flyttes dertil" (Orkneyinga Sagaen - Kapitel 68).

 

Men Ragnvalds intentioner ved opbygningen af domkirken var ikke helt hæderlig. Han var født i Agder i Norge omkring 1100. Ragnvald var søn af Kol og Gunhild, søster til Sankt Magnus. Han ændrede sit navn fra Kali Kolsson til ære for jarl Ragnvalds Brusison

 

– Jarl af Orkney fra omkring 1037 indtil han blev myrdet i 1045. Inden længe vendte Røgnvaldur opmærksomheden mod sin onkel Magnus og hans andel af Orkney jarldømmet.

I 1129 kom hans chance, da han blev tilskrevet jarldømmet af den norske konge Sigurd Crusader. På det tidspunkt gjorde Røgnvaldur intet for at hævde sin andel. Faktisk gjorde han intet i et stykke tid. Indtil kong Harald, Sigurds efterfølger, ratificerede kravet. Derefter samlede Røgnvaldur en flåde og satte sejl mod Orkney med den hensigt at styrte Paul Håkonsson, den daværende jarl af Orkney. Efter at have kæmpet gennem uvejr, landede Ragnvald og hans mænd endelig på øerne, men de blev mødt med voldsom modstand. Ikke overraskende, da Paul ikke havde til hensigt at opgive sin adelige ret uden kamp. Det var dengang, Ragnvalds far Kol, fik en idé. Snarere end total krig, foreslog han, at Ragnvald skulle forsøge at sikre tronen ved andre og mindre direkte midler. Kol instruerede Ragnvald i at fortælle befolkningen i Orkney, at når han blev jarl, ville han rejse den fineste kirke i nord, nogen nogensinde havde set. Denne kirke skulle være til minde om hans hellige onkel Magnus, en mand som øboerne ærede frem for alt. Mens Ragnvald var ved at tryllebinde hjerterne af det Orkniske folk, forgik der en mere dyster scene bag kulisserne. Han havde kidnappet Paul i Rousay og fjernet ham fra øerne. Orkneyinga sagaen er usikker med hensyn til den besiddelsesløse Pauls skæbne.

Svend Asleifsson siges at have rapporteret tilbage til Ragnvald, at Paul var blevet gjort blind og fængslet - efter instruktion af Ragnvald, der havde besluttet at blive i Skotland. Han tilføjer: "Men nogle mænd fortæller en historie som er mindre sømmelig. Pauls søster Margaret havde tilrådet Svend Asleifsson at blinde jarl Paul og sætte ham ind i en mørk fangekælder, men efter at hun fik en anden mand til at tage hans liv der.

Sagaen konkluderede:

 

"... Vi ved ikke, hvilken af de to historier er mest sandt, men alle ved, at han aldrig bagefter kom tilbage til Orkneyøerne og heller ikke kom til at regere i Skotland."

Mordet på Paul medførte, at hans tre-årige nevø Harald Maddadsson blev gjort til med-jarl. Tilbage på Orkney holdt Ragnvald hold sit ord, trods af have været vidne til den unfair metode omkring Jarl Pauls skæbne.

 

Byggeriet begynder

Med jarldømmet i Ragnvalds hænder startede arbejdet på katedralen. Under ledelse af den snu Kol begyndte byggeriet i 1137. Det ambitiøse projekt skulle bygges på et primært sted ved kysten - der på det tidspunkt kom så langt som den nuværende Kirk Green. Men et projekt af dette omfang var ikke billigt, og Ragnvalds kæmpe og storslåede byggeri løb snart tør for penge. Kol trådte i igen til, denne gang rådgav han sin søn til at genoprette rettighederne for uopsigelighed til Orkneys "ødollars" til gengæld for en kontant betaling. Ragnvald accepterede, ordningen blev en succes, og byggeriet fortsatte. Desværre oplevede jarl Ragnvald aldrig sin domkirke færdiggjort. I 1158 blev han myrdet af en oprørsk skotsk høvding. Ragnvalds knogler blev returneret til Kirkwall, hvor de til sidst blev placeret i domkirken, han havde grundlagt. Han blev kanoniseret i 1192, men nogle såede tvivl med hensyn til gyldigheden af hans helgendom, fordi ingen eksisterende oplysninger synes at kunne bekræfte det.

Imidlertid blev Skt. Ragnvalds relikvier opdaget i det 18. århundrede, sat ind i en stensøjle modsat den, der i 1919 ansås for at indeholde Saint Magnus 'hellige rester’. Bygget af skiftevis lokale røde og gule sandsten voksede Sct. Magnus Katedral gradvist, og med landsbyen ved sine fødder. Efter byggeriets afslutning, eller tre århundreder efter den første grundsten blev lagt, rager katedralen nu op over Kirkwall - ved en nu blomstrende by. Katedralen er med berettigelse beskrevet som "en af de fineste og bedst bevarede middelalderlige katedraler i Skotland", og det er ikke svært at se hvorfor. Selv nu mere end 860 år efter det oprindelige byggeris start pryder Saint Magnus katedralen stadig Kirkwall - et velkendt, og trøstende syn for Kirkwallians rundt om i verden.