Skt. Mogens Kilde

 

Skt. Mogens Helligkilde

 

Skt. Mogens Helligkilde

 

 

 

Sankt Mogens Kilde ukendt år,

men den er i niveau med landevejen, dvs.

før vejen blev forhøjet første gang. Postkort.

(Det er ikke et haveparti fra Mogenstrup Kro)

 

På siden "Mogenstrup Kildelaug" kan du se flere gamle og nye billeder af kilden.

 

Kildeområdet den 20.1.2017

 

Sankt Mogens er det danske navn for Saint Magnus af Orkney

 

Magnus Erlandsen var Jarl på Orkney-øerne ved Skotland, men han blev ca. 1118 myrdet af sin fætter og medjarl, Håkon Paulson. Knapt 20 år efter fik hans søstersøn Ragnvald Jarl ham helligkåret. Hans mindedage er 15. april (dødsdag) og 12. december (helligkåring) og bliver højtideligholdt i hele Norden og på Orkney-øerne.

 

Der findes en Skt. Mogens Kilde overfor Mogenstrup Kro på Præstø Landevej. Kilden har været en hedensk offerkilde, som siden er overtaget af kirken, og viet til Sct. Magnus/ Mogens. Både byen, kirken og kilden må antages at være viet til Magnus den hellige, da stedet indtil 1292 blev kaldt Magnustorp. Skt. Mogens kilde i Mogenstrup har før i tiden været en af de berømteste kilder på Sydsjælland. Kilden fandtes i sin tid i Kirkeskoven og lå omtrent nedenfor den malerisk trappe fra Næstved-Præstø vejen op til kirkegården. Kilden var besøgt fra hele Norden og Magnus’/ Mogens’ kilde skulle være en helbredende kilde.

 

Kilden i Mogenstrup var et pilgrimsrejsemål fra hele Norden. Især natten til Skt. Hans dag skulle kraften i det rene kildevand være rigtigt stærk og helbredende, hvis man fulgte de korrekte ceremonier omkring kilden. Det var som oftest syge og svage, der gæstede kilden; de havde ofte følgeskab af en rask følgesvend - eller nogen havde sendt en sådan efter frisk, helbredende kildevand. Når man havde drukket eller tappet, skulle man huske at ofre til kildens hellighed som tak. Gjorde man ikke det, kunne straffen være streng. Det var for det meste var syge og fattige der drak af kilden, så det var begrænset, hvad folk havde mulighed for at ofre. Men der skulle med tiden havet været ofret sværd, smykker, får, geder.

 

En gang var Fladsåen sejlrende for vikinger op til den gamle Borupgård, der blev brugt efter togter. Sagnet siger at der skulle være en tunnel fra den gamle Borupgård og over til kirken - fra hvor golfbanen ligger i dag. Med tiden blev der bygget en kirke tæt på kilden og opsat en kildeblok, hvor - især de syge kunne kaste en skilling til ofring. Blokken findes stadigvæk i våbenhusets vestside, og den menes at være Danmarks første selvbetjeningsautomat.

 

 

NORDENS KIRKE

Magnus Torp kirke eller i dag kendt som Mogenstrup Kirke tilhørte Holmegaard gods ved Fensmark, og ejeren af Holmegaard rådede over de i blokken værende penge. Det blev bestemt i 1686, at blokken skulle forsynes med lås, hvortil sogneprovsten til Næstelsø-Mogenstrup sogn og kirkeværgen ved Mogenstrup kirke skulle have nøglen. I dag findes der stadig en kildeblok med lås i våbenhuset på østlige side. Det var skik indtil 1717, at blok-pengene blev delt 2/3 dele til Mogenstrup kirke og 1/3 del til de fattige, efter der var fratrukket 2 slettedaler til præsten og 4 skilling til de 4 husmænd, der skulle stå vagt om kilden Sankts Hans aften og nat. Det skulle gå ordentlig for sig, når folk valfartede til kilden for at blive helbredt. Alle ville først til, så det endte ofte i slagsmål og håndgemæng, især omkring midnat, da man mente, at det var her kraften var stærkest. Historien fortæller, at to Borgerkvinder fra Næstved i 1670 sloges om at komme først til kilden. Dette endte med en retssag den 1. juli 1670 i Næstved Byting. Det er ikke utænkeligt, at der er foregået flere af sådanne tragikomiske episoder, og derfor valgte man efter 1670 at antage 4 Husmænd til at vogte over kilden. I 1717 bestemte Otto Krabbe af Holmegaard, at Blokpengene skulle deles ligeligt mellem kirken og de fattige. Således var det skik langt hen i 1900 tallet.

 

Se også en avisartikel fra 1859 om problemer med at få blokpengene anvendt på rette måde 150 år tidligere.

 

 

KILDE REGNSKAB

Præsten bemærkede for regnskaberne for 1681-1686, at det meste var fattige, svage og krøblinge, der besøgte kilden Skt. Hans aften og hver gav højst 3-5 skilling. Hvis dette var rigtigt, skulle der have været 600-700 syge ved kilden den nat, og mange raske har sikkert også ofret. Der har ganske sikkert været flere tusinde omkring kilden omkring Skt. Hans.

Efter reformationen i 1536 forsøgte flere præster at få folk til at holde sig væk fra kilderne; men det mislykkedes fuldstændigt.

 

Blokpenge

 

År 1681: 29 Slettedaler og 4 mark

År 1682: 40 Slettedaler

År 1727: 42 Rigsdaler

År 1858: 3 Rigsdaler 4 mark og 11 skilling

År 1859: 1 Rigsdaler 5 mark og 13 skilling

 

Da landevejen i 1824 blev anlagt igennem skoven, flyttedes kilden til sin nuværende placering overfor Mogenstrup Kro, hvor den blev anlagt som springvand i et lille anlæg, renoveret første gang 1862-63 af Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsø (den yngre), nevø til Christiane Kaas, der havde placeret sit Bryggeri lige ved siden af. Netop dette område ønsker Mogenstrup Kildelaug skal kunne opleves.

Efter flytningen forsvandt en del af interessen for kildebesøg; nogen ville vel mene, at kilden havde mistet sin kraft, og det begrænsede kildebesøg og et egenartet kulturbillede forsvandt.

Men et nyt opstod på den hyggelige landevejskro overfor kilden og her findes stadig en Kildestue.

 

Anlæg med springvand og løvehoved blev i 1862 flyttet og istandsat af:

 

Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (født den 16. september 1800 på Gisselfeld – død den 4. april 1886 i København) var en dansk adelsmand og gehejmeråd.

Han var født 16. september 1800 som søn af Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, blev student 1818, 1822 hofjægermester, 1824 juridisk kandidat, var 1825-35 assessor auscultans i Højesteret og i adskillige år deputeret ved Stænderforsamlingen i Roskilde; ved Christian 8.s tronbestigelse blev han overstaldmester, 1841 kommandør og 1842 storkors af Dannebrogs-ordenen, 1848 overskænk, gehejmekonferensråd. 1869 efterfulgte han sin da afdøde broder i besiddelsen af Grevskabet Samsøe, tog året efter sin afsked som overskænk og udnævntes til Ridder af Elefanten.

Efter sin moder (d. 1843) havde Danneskiold-Samsøe arvet Holmegaard Gods med dertil hørende glasværk, hvis drift han udvidede og ledede med megen dygtighed. Han lod også landstedet Enrum opføre ved Vedbæk. Som lensgreve blev han tillige overdirektør for Gisselfeld Kloster, hvilket han snart efter udvidede, og desuden gjorde han sig fortjent ved oprettelsen af Gisselfeld Livrentefond (1873); af egne midler stiftede han et legat (100.000 kr.) for studerende. På sine godser imødekom han tidens fordringer ved salg til arvefæste på en for bønderne særdeles gunstig måde. Mod sine undergivne var han human, ligesom han i det hele var velvillig og godgørende. Hans smukke, livlige og ridderlige personlighed passede til en grand seigneur af den gamle skole.

Danneskiold-Samsøe ægtede 1833 en engelsk dame, Lady Elisabeth Bruce (1807-1848). Gift 2. gang 1850 med Anna Lovise Amalie von Zytphen, f. 1818, datter af generalmajor Ernst Frederik von Zytphen og hofdame hos dronning Caroline Amalie.

Død 4. april 1886. Han er begravet på Gisselfeld Gods.

 

Se avisudklip om renoveringen i 1862-63, samt den store Vandfest, som egnens beboere arrangede den 11.6.1863. Når Mogenstrup Kildelaug får fremskaffet godt og autentisk vand til Skt. Mogens kilde, laver vi også en stor fest.

 

Læs Niels Albrechtsens fortælling om, da han var den sidste vandsælger af kildevand i Mogenstrup.

 

Se også en masse bileder af kildeområdet oa. steder i Fotogalleriet.

 

I Fotoalbum 32 kan du se billeder fra Kildelaugets fremskaffelse i 2018 af vand til Sankt Mogens Kilde.