Stiftsdamen

Frk. Birgitte Sophie Christiane Kaas.

Født den 15. februar 1784 i København, død den 12. september 1856, begravet i Sophies gravlund på Gisselfeld kloster. Hun var datter af Friderich Christian Kaas, der var søofficer og slået til hvid admiral i 1800. Hendes mor var Edele Sophie Kaas. Hun var ud af en søskende flok på 9, heriblandt storesøster Johanne Henriette Valentina Kaas, som senere blev Grevinde Henriette Danneskiold-Samsø af Gisselfeld og ejer af Holmegaard.

Hun var bosat på Grevensvænge, der dengang havde jord helt til Hammer herred; hun ejede Mogenstrup vandmølle, marken hvorpå det berømte kildemarked blev afholdt, Sortbrødre Gaard i Næstved (i dag Ostenfeldt stiftelsen og i forgangstid Sortebrødre kloster), hvor hun havde brændevinsbrænderi, samt Fladsaagaard, som var kro, dengang Præstø Landevej gik øst om Mogenstrup kro og forbi Fladsaagaard. Gaarden var præstebolig for provsten til Næstelsø-Mogenstrup - blev senere til en lille landevejskro forud for Mogenstrup Kro, idet den blev kaldt Aneksgaarden, som hørte under Grevensvænge.

Frk. Kaas var en driftig dame, og hun var højt respekteret for sin iværksætterånd i Sydsjælland, hun var som sin søster vellidt alle steder, også i de højere kredse. I brevet om privilegium for Mogenstrup Kro, fra kong Frederik VI skrev han ”os elskelige frøken Birgitte Sophie Christiane Kaas” og hun må som hun ønsker det placere sin kro som det passer hende langs landevejen og ved Mogenstrup vandmølle. Denne driftige frøken skabte en masse arbejde omkring Mogenstrup, hvilket har givet grobund for det Mogenstrup, vi kender i dag og grundlaget af Mogenstrup Kro, som blev kendt over hele norden gennem tiden. Sammen med sin storesøster fik de etableret Bryggeri og flyttet Brændevinsbrænderiet til Mogenstrup Kro. Samtidig sørgede familien også for at lægge Skt. Mogens kilde i et lille springvand og over løvehovedet er en mindeplade som tak til hendes nevø Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsø (den yngre), der renoverede kilden i 1862-63. Hun kæmpede hårdt for sit lokalsamfund, og det har været tungt at løfte pennen fra papiret da hun måtte nedlægge Fladsaa by, fordi hun ikke kunne svare kongen sin skatter og afgiftet grundet statsbankerotten. Hun var tro mod sit løfte og ansvar som stiftsdame og hun forblev frøken og stiftsdame til sin død.

 

Hun var fra 1791 indskrevet på Vallø Frøkenstiftelse, eller jomfrukloster der havde til formål at hjælpe tolv ugifte adelsfrøkener.

 

De unge enlige kvinder var med indskrivelsen på Vallø Frøkenstiftelse sikret en anstændig fremtid og fik som tegn på optagelse en orden med bånd og bryststjerne. Såfremt en Stiftsdame indgik ægteskab, måtte ordenen bæres ved vielsen, men skulle siden gives tilbage. Stiftet skulle også udøve omfattende socialt arbejde i lokalsamfundet og hjælpe ”de trængende”.

 

Christiane Kaas forblev stiftsdame til sin død.