Bryggeri & Brændevinsbrænderi

 

"Aqua Vitae" Livets vand & Godt Øl

 

Efter et stykke tid, nærmere betegnet 1831, ønskede den driftige frøken at flytte sit brændevinsbrænderi fra Sortebrødre Gaard i Næstved ned til Mogenstrup Kro. Hun skrev igen til kongen om tilladelse. Kongen anmodede så rentekamret (Finansministeriet) om en udtagelse om dette. Kamret mente at ansøgningen kun kunne bevilges ved fastsættelse af en afgift, så kongens kasse ikke led nød og Næstved blev godtgjort det næringstab, som byen ville lide, hvis brændevinsbrænderiet blev flyttet til Mogenstrup Kro. Rentekamret ville dog bede Dansk kancelli om en erklæring i denne sag.

 

Kancelliet ikke ønskede, at brændevinsbrænderier blev anlagt på landet, så de frarådede at give tilladelse til Mogenstrup Kro, kun en mil fra Næstved. Rentekamret svarede så Frk. Kaas at ”Den ansøgte bevilling ikke kunne meddeles”.

 

Den kære frk. Kaas gav nu ikke så let op og skrev igen i 1832 til Kongen om at få lov til at flytte brændevinsbrænderiet fra Næstved til Mogenstrup kro. Hun meddelte kongen, at hun nedlagde brænderiet i Næstved og i stedet opførte et bryggeri i Mogenstrup, hvori hun ville ”lade brygge en kvantitet stærkt og sundt øl til gratis uddeling blandt egnens fattige og syge rekonvalescenser (personer, der kommer til kræfter efter en overstået sygdom) - til hvilken brug hun selv og enkegrevinde, Geheimekonferensraadinde (Henriette) Danneskjold–Samsø af Holmegaard og Gisselfeld Kloster, samt Grev Danneskiold-Samsø agtede at skænke 150 Tønder byg foruden den fornødne humle, brændsel og hvad dertil hørte.

 

 

Rentekammeret syntes nu, at det anførte var et så godt tilbud, at det den 7. feb. 1832 indstilledes til Kongen, at det ville svare afgift til kongens kasse for den tid, det ville være i brug, som hvis det lå i en købstad. Bygningerne, der skulle bruges, blev sat til de rette bygningsafgifter og kongens afgifter for brændevinsbrænderiet forblev uændret. Bryggeriet fortsatte til 1860.

 

I 1838-1840 opstod der mellem Mogenstrup Kro og brændevinsbrænderne i Næstved tvist om brænding af brændevin. Selv kongen blev inddraget - men han havde i sin tid jo også udstedt bevillingen.

 

Efterfølgende bekostede og anlagde i 1862-63 Grev Christian Conrad Sophus Dannneskiold-Samsø (den yngre; 3. Overdirektør på Gisselfeld) det lille anlæg med springvand og en mindeplade for Greven og for hans indsats over løvehovedet hvor kilden udsprang. I Skoven på en plads overfor kirken står en mindestøtte, opstillet i taknemlighed for hans far Lensgrevens Godhed.

 

Bryggeriet blev senere til Bageri. I dag findes på dette sted kun et regnvandsbassin.