Mogenstrup Kirke

 

Skt. Mogens Helligkilde

 

Skt. Mogens Helligkilde

 

 

 

Mogenstrup Kirke - muligvis (formodentlig) fotograferet efter 1911, da kirkeladen brændte, men før Bøgesøvej ca. 1960 blev flyttet fra øst til vest for kroen

Foto fra ukendt år (postkort)

 

Mogenstrup Kirke omkring 1920-1940

(postkort)

 

Se også postkort nederst på siden

 

Mindestøtten og Mogenstrup kirke den 20.1.2017

 

Mogenstrup Kirke

 

Mogenstrup kirke er ikke en hvilken som helst kirke – den har tilhørt en af Danmarks fineste familier, hørende til slægten Danneskiold-Samsøe efter slægten Gyldenløve. Kong Christian V forærede Gisselfeld til sønnen Christian Gyldenløve, som han havde med sin elskerinde Sophie Amalie Moth. Gisselfeld ejede Holmegaard Gods og dermed Mogenstrup krike, der er anneks til Næstelsø kirke, og den overgik til selveje den 1. oktober 1916.

 

Kirken ligger ret centralt i Mogenstrup sogn på en lille forhøjning i det skovrige, bakkede terræn, der sydpå skråner ned mod Fladså. Trods navnet (1292 Magnustorp) synes der ikke i ældre tid at have været nogen bondeby nær kirken, som ligger ved Sankt Mogens Kilde – den i Kirkeskoven udspringende helligkilde, hvis væld i 1824 sank ved omlægning af landevejen fra nord til syd for kirken. Kilden blev da omdannet til et moderne spring-vand ved åbredden; kildeblokken står endnu i våbenhuset.

 

Kirkegårdsmuren er med undtagelse af sydøsthjørnet sengotisk, af kampesten, munkesten og enkelte kridtkvaderskifter. I vest står en dobbeltportal med fladbuet port og dør og med lave kamtakker over begge åbninger. Indenfor og sammenbygget med østmuren lå tidligere en ligeledes sengotisk kirkelade (kan ses på silketrykket herunder af Ludvig Kabells tegning fra 1863) - laden ødelagdes ved en brand i 1911.

 

Kirkens kor og østligt kirkeskib er romansk - skibet med vestforlængelse fra gotisk tid, samt tre sengotiske tilbygninger: Tårn, våbenhus mod syd og sakristi på korets nordside.

 

Den romanske del af kirken er opførti 1100-tallet af kampesten med detaljer af kridt. Koret har af oprindelige enkeltheder kun bevaret den øverste del af et nordvindue. Skibet har sikkert kun haft ét vindue i hver langside. Sydvinduet viser sig som yderniche, over 100 cm højt og over 250 cm over soklen. De over hvælvene synlige indre vinduesbuer er af kridtkvadre. Dørene har begge bevaret deres rundbuede inderpartier. Over syddøren sidder i væggen et 26 cm højt, 6 cm fremtrædende, skægget mandshoved, groft udført og af ret ubestemmelig alder. Norddøren er tilmuret allerede i sengotisk tid (se afsnittet om kalkmalerier). Triumfbuens profilerede kragbånd er af kridtsten. Væggene synes at have stået groft pudsede.

 

Mogenstrup Kirkes kor m/ kalkmalerier Dobbeltportalen og tårnet med initialer

Mandshovedet

 

Gotiske ændringer og tilbygninger er alle af munkesten i munkeskifte.

 

Korets hvælv, som efter kalkmalerierne at dømme må være indbygget omkring 1425, har spidse vægbuer og pærestavprofilerede ribber, der dog mødes i et lille, uprofileret topkors uden overribber. Ikke meget senere er skibets hvælv ind¬bygget; de har noget afvigende og indbyrdes forskellige detaljer.

 

Foruden sydvinduerne er de østre taggavle gotisk ombygget, både på kor og skib. Korgavlen har syv kamtakker og fem spærstik-højblændinger, triumfgavlen nu kun en enkelt toptinde.

 

Efter hvælvslagningen fik skibet en vestforlængelse med munkestensmure. Dens søndre vindue er sikkert oprindeligt, i al fald det spidsbuede spejl, mens det fladrund¬buede nordvindue er yngre. Det indre overdækkes et af hvælv med halvstensribber, toprude og buklede kapper.

 

Samtidig med vestforlængelsen ved år 1500 rejstes det lave tårn, mellem hvis munkesten der er blandet enkelte skifter af rå kampesten. Tårnbuen er spids; tårnrummet overdækkes af et hvælv med kvartstensribber. I sydvæggen spores en fladbuet, nu helt tilmuret dør.

 

Trappehuset, som dækker denne dør, og hvis mure ikke er i forbandt med tårnet, er sikkert først tilføjet i reformationstiden; dets vindeltrappe har den gængse sengotiske konstruktion, men ingen spindel. Da trappens fladbuede loftsdør er jævnaldrende med selve tårnet, må der oprindelig have været en træstige. Over det mørke mellemstokværk har klokkestokværket 3 fladbuede glamhuller, det vestre tvillingdelt med to rundbuede åbninger, det søndre og det nu noget ødelagte nordre kun tvedelt af en lodret stav uden buestik. Mod øst kunne der blot blive plads til to små, fladbuede åbninger, en på hver side af skibets tag. De stejle femtakkede gavle har hver fem spidsbuede højblændinger over bombjælkehuller; i det samtidige tårntag med 3 sæt hanebånd, er der både dragerstol og krydsbånd.

 

Ved en reparation er i tårnets vestmur indsat jernankrene KTBR 1780, henvisende til Holmegaards ejerpar, se foto ovenfor.

 

Våbenhuset synes at være bygget af samme murermester som tårnet. Den fladbuede syddør sidder i et slankt, spidsbuet felt, der skærer op i blændingsgavlen med dens tre spidsbuede højblændinger under tre brede kamtakker. I det indre har hver af sidevæggene to fladbuede spareblændinger, af hvilke vest¬væggens søndre foruden et nyere vindue omfatter et lille, uregelmæssigt brudt hul, hvorigennem en hånd kan nå ind til en spinkel pengeblok, bestemt til kildeoffer. Sydvest for våbenhuset ligger en stor flad kampesten, som har tjent til sæde for kilderejsende.

 

Kirkens hul på vestsiden af våbenhuset Våbenhus med hvilesten Kildeblok

 

Sakristiet, der er bæltemuret med kridtkvadre, har de for tiden 1510-20 typiske former. Et af en ny dør brudt østvindue har været fladbuet ligesom nordvinduet. Den svagt udkragende gesims er på østmuren bloktandmuret; den syvtakkede gavl har en rig, vandret delt blændingsdekoration med to cirkler, et spidsbuefelt og talrige pibefelter, de fleste ganske flade; i fire lidt dybere felter er hængestavene facetskårne. Rummet har fladbuet dør til koret og krydshvælv med kvartstensribber, der mødes i et lille halvstenskryds (ingen overribber).

 

Kirkens regnskaber giver følgende oplysninger om forskellige reparationer i løbet af 1600’erne:

1624 blev sydsiden af kirketaget omlagt, 1638 nordsiden. Til sidstnævnte arbejde, som udførtes af Morten Murmester fra Vordingborg for 27 Dlr., »hvilket synes at være vel dyrt«, købtes 700 oversten hos pottemageren i Lundby. 1640 blev sydsiden igen omlagt, denne gang af Niels Murmester fra Næstved, som fik 20 Dlr. Der købtes 400 »fladsten« og 6 karle tog i 3 dage oversten af kirkeladen og bar dem til kirken. 1652 købtes der atter 700 tagsten til sydsiden. 1660 blev kirkens vinduer, der var ødelagt af fjenden, istandsat. 1681 var kirken vel ved magt.

 

Kirken, som blev restaureret 1872, står hvidkalket med undtagelse af de romanske mures moderne savskiftegesims. I vinduerne sidder trækarme. De for størstedelen fornyede tagværker er hængt med vingetegl; Tårnets gamle tagværk har dog munketagsten.

 

K A L K M A L E R I E R

Korets hvælv er omkring 1425 dekoreret og signeret af Morten Maler. I østkappen ses Kristus som Verdensdommer, siddende på Regnbuen og omgivet af de fire Evangelisters Tegn

I skriftbåndet om Frelserens hoved læses »Martinus bene fecit« (»Morten har gjort det vel«).

Dækket af dette figurbillede sporedes ved istandsættelsen et tidligere farvelag, et livets træ flankeret af to fantasidyr, en drage og en løve, svarende til det sivagtige træ med to fantastiske hornede klovdyr, som ses i nordkappen. I øvrigt er malingen rent ornamental. De to andre kapper fyldes af stregranker med blade, roser og slyngtråde og alle de øvre kappeflige af den for maleren typiske skelroset. Samtidig med eller lidt yngre end korhvælvet er måske et ornament på undersiden af skibets gjordbue, grønne palmetblade omgivne af røde spidsovalbånd.

 

 

I Østkappen ses Kristus som Verdensdommer, siddende Nordkappen

på Regnbuen og omgivet af de fire Evangelisters Tegn:

Johannes: Ørnen

Lukas: Bevinget okse

Markus: Bevinget løve

Matthæus: Bevinget menneske

 

I skibets tilmurede norddør findes et korsdragningsbillede (foto th.) fra omkring 1475 – noget plumpt, træsnitagtigt tegnet.

 

Frelserens følge fylder den perspektivisk viste byport.

 

Baggrunden er formet som et bakket landskab med træer, himmelen fyldt af røde stjerner.

 

På dørkarmen er lette ranker, røde og grønne. Maleriet er sikkert af samme hånd som i Vordingborg, mesteren fra Kristiern’s kapel i Roskilde.

 

Der har på begge Sider af døren også været figurbilleder.

 

Prædikestolen er udført i bruskbarok fra 1633 af Abel Schrøder, i plan og mange enkelt-heder svarende til Nestelsøstolen. I storfelterne, hvis arkader er roligere og mere renaissance-mæssige, står figurer af evangelisterne, Kristus med verdenskuglen, og Paulus, alle på konsoller over indskriftkartoucher. Hjørnehermerne forestiller Tro, Håb, Kærlighed, Retfærdighed, Klogskab, Styrke. På det profilsvungne postament er i tre fladsnittede kartoucher skåret fordybede versaler: »H: Jens Nielsøn F: Sogne prest«, »Peder B. P søn i Pestrup K: W:«, »Anno 1633«. Stolen er nu renset for farver, men feltet mod væggen har dog bevaret gammel broget staffering. Samtidig en sekssidet himmel, hvis underside har et felt med gennembrudt bladværk og nedhængende blomst; over gesimsen tre topstykker med reliefskåret JHS, kronet af verdenskuglen, C 4, og Lensmanden Fr. Reedtz våben. Mellem topstykkerne står engle med lidelsesredskaber.

Ifølge regnskabet for 1632 kostede egetømmeret til prædikestolen 10 Dlr., ½ tylt gode fyrredeller 7½ mark, medens snedkeren, hvis navn ikke anføres, fik 70 Dlr. i arbejdsløn.

1634 blev Prædikestolen stafferet i 4 uger af 3 Malere, som fik 50 Dlr. i løn, 31½ Dlr. i kostpenge. 1633 købtes et dobbelt timeglas.

 

 

Altertavlen er en 120 x 155 cm stor gipskopi af billedhuggeren Bertel Thorvaldsens figur Kristus i Emaus. Læs mere om de tidligere altertavler i Mogenstrup kirke.

 

Døbefonten af granit i ét stykke er i romansk stil, med tværmål 60 cm og placeret foran den tilmurede norddør med kalkmaleriet.

 

I kirkeskibets nordøstlige hjørne står en sengotisk bispefigur, formodentlig Sankt Nicolai, 85 cm høj og udskåret i eg ca. år 1500, samt evangelisterne Marcus og Lucas, ca. 51 cm høje og udskåret i eg omkring år 1610-1620. Figurerne menes at være kommet andetsteds fra, muligvis Holmegaard.

 

 

Læs om øvrigt inventar og flere detaljer: Mogenstrup kirke.

Flere oplysninger og fotos kan ses på hjemmesiden Nordens Kirker

 

Se også L.A.Rings malerier fra kirkegården og omegnen.

 

Mogenstrup Kirke, set fra nordøst nærmest sakristiet

(gammelt postkort med farvelade på træer og tage)