Grundlovsmøder

Grundlovsmøderne i Mogenstrup

 

De årlige møder begyndte i 1905 og blev afholdt 11 gange, før man i 1915 stiftede ”Indbyderforeningen” = "Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland", hvilket fremgår af Indbyderforeningens regnskabsbog, mens årene før stiftelsen ikke er omtalt i foreningens protokol.

 

Grundlovsmøderne blev holdt under enkle former i Mogenstrup Kirkeskovs slugt, kun med en talerstol, flag og et musikkorps.

 

Nedenfor kan læses en omtale af møderne i Mogenstrup 1905-1935, hvorefter de blev afholdt på Brøderup Højskole (senere kaldet Ungdomsskole/Efterskole). Omtalen fra 1905 er mere omfattende end de øvrige, og den fortæller også om det grundtvigianske idegrundlag for disse møder.

 

Som pdf-filer kan hentes resumeer og de fundne avisannoncer og -referater for grundlovs-møderne i 1905-1909, 1910-1914, 1915, 1916-1920, 1921-1925, 1926-1930, 1931-1936.

 

Du kan også hente omtaler af de forudgående grundlovsmøder i Mogenstrup Skov/Kro:

 

På siden Indbyderforeningen kan læses om denne forenings andre møder - Valdemarsmøder i Vordingborg, Mikkelsdagsmøder i Præstø og Fastelavnsmøder i Næstved.

 

I anledning af 100-årsdagen for 1915-grundloven afholdt Mogenstrup Kildelaug i samarbejde med Lokalråd Fladså og Mogenstrup Sogns Menighedsråd den 5.6.2015 Grundlovsmøde. Dagens hovedtaler var historikeren Kaare Johannessen, som fortalte om de historiske baggrunde for udarbejdelse af grundloven af 1849, samt ændringerne i 1866, 1915 og 1953. Efter kaffebordet fortalte kildelaugets formand Chris Hermansen om kilden, kirken og kroen, hvorefter næstformanden John Gravesen fortalte om de Grundlovsmøder og Gymnastikstævner, som for 60-110 år siden var afholdt i Mogenstrup. Dagen sluttede med en guidet rundgang til de omtalte lokaliteter, herunder gryden og slugten.

Læs foromtaler, mens der ikke foreligger andre referater af arrangementet.

 

---------------

Grundlovsmødet den 5.6. 1905

 

Forstander Emil Dam, Brøderup Højskole, bød velkommen og tolkede indbydernes tanke med mødet og lagde programmet stort og tydeligt frem angående formen og indholdet. Det skulle være folkelige møder i Mogenstrup, ikke kristelige; hver ting til sin tid og på sit sted. Talerne blev stillet frit overfor de emner, de ville behandle. Politik var lige så lidt bandlyst som sociale spørgsmål.

 

Forstander Holger Begtrup, Frederiksborg højskole, der holdt et stort anlagt foredrag om unionskampen i Norge, slog så udmærket an hos den store forsamling, at den afbrød ham midt i foredraget med en klapsalve og lønnede ham med kraftige håndklap, da han var færdig.

 

Provst Niemann, Fakse, holdt et grundigt foredrag om folkelighed.

 

Pastor H.P. Meinertsen, Fodby, afsluttede. Mellem foredragene blev der sunget en del sange.

 

De 1408 betalende tilhørere a’ 35 øre gav god økonomi. Børn og soldater kom gratis ind.

 

---------

 

Nedenstående optagelse er fra grundlovsdag den 5.6.1949, da man ved et fælleskommunalt arrangement fejrede Grundlovens 100-årsdag, som du kan læse mere om her.

...

Indgangen fra Præstø Landevej til festpladsen

(foto 2014)

Gryden under bøgetræerne, hvor gæsterne spiste den medbragte mad (foto 2014)

Folkemøde i Mogenstrup Skov afholdes Mandag den 5. juni (grundlovsdagen). Provst Nielsen, Vemmelev, forstanderne Begtrup og Dam, samt pastor Meinertsen, Fodby, vil tale. Mødet begynder kl. 2½. Et orkester vil musicere på festpladsen, hvor der kan fås ikke spirituøse drikke. Madkurve kan medbringes. Adgangen betales med 35 øre. Cyklestald og godt staldrum forefindes. Ekstratog afgår fra Præstø til Bøgesø station, standsende ved alle mellemstationer. Afgang fra Præstø kl. 1.20 eftermiddag. (Annonce den 31.5.1905 i Præstø Avis)

 

Folkemødet i Mogenstrup

 

Grundlovsdagen var i høj grad vellykket, og selv de dristigste forventninger med hensyn til besøget blev tilfredsstillede.

 

Hen imod mødets begyndelse var de forskellige veje, som førte til skoven, sorte af mennesker, og da forstander Dam ved 3-tiden bød velkommen, var der samlet ca. 2000 mennesker om talerstolen. Som det var at vente, kom der mennesker til stede fra hele Sydsjælland. Man så deltagere fra Stavreby - helt ude ved Østersøens strandbred - og fra egnen mellem Skælskør og Næstved, deltagere fra Vording-borgegnen og fra egnen mellem Ringsted og Næstved, samt nogle fra Fakseegnen. På den måde kan det siges, at mødet fik tag i alle landsdelens egne. Om end 2000 ikke er noget stort tal fra denne rigt befolkede strækning, var det dog i nogen måde garanti for, at tanken om at holde møde i Mogenstrup grundlovsdagen har slået an. Det gode vejr, der tillod deltagerne at slå sig ned i skoven, bidrog naturligvis i høj grad til at gøre sammenkomsten vellykket.

 

Mellem talerne holdtes der en pause på 1 time, i hvilken man fik anledning til at se et virkeligt folkelivsbillede.

 

Så tæt som det næsten lod sig gøre, havde folk slået sig ned i smågrupper med hvid dug som midtpunkt. Under skæmt og munterhed holdt man måltid i de forskellige stillinger under de lysegrønne bøgetræer, og ud over skoven tonede Poul Hansens orkester.

 

I en fortrinlig holdt og kraftig underbygget tale tolkede forstander Dam indbydernes tanke med mødet og lagde programmet stort og tydeligt frem angående formen og indholdet. Det skulle være folkelige møder, man tænkte at holde i Mogenstrup, ikke kristelige; hver ting til sin tid og på sit sted. Talerne blev stillet frit overfor, hvilke emner de ville behandle. Politik var lige så lidt bandlyst som sociale spørgsmål.

 

Indbyderne havde ladet skoven smykke med flag, og ad en smuk dobbelt indgangsport kom man ind på mødepladsen, der lå (på) en bakkeskråning, således at talerstolen var bygget ved foden. Op ad skråningen var der så plads til tilhørerne.

 

Efter mødet samledes komiteen og opgjorde det financielle udbytte; det viste sig, at der blev et pænt lille overskud. Dette indsættes i en bank og kommer til at danne en fond til at imødegå mulige tab ved senere lejligheder. De 20 indbydere, der havde tegnet en garantifond på ca. 200 kr., er derved bleven løst fra deres forpligtelser i den retning.

 

Nærmere i et senere nummer

(teksten i gotiske bogstaver er ’oversat’ nedenfor, Præstø Avis den 16.6.1905).

 

Mødet i Mogenstrup Grundlovsdagen

 

Nedenstående giver vi et referat, der er stærkt sammentrængt af hensyn til denne tids rige stofmængde:

 

Slugten, hvor festerne afholdtes (foto 2014)

Festpladsens/slugtens skråning, tæt besat med mødedeltagere ved det fælles-kommunale grundlovsmøde den 5.6.1949.

Forstander Dam: På indbydernes vegne velkommen og vel mødt! I sidste øjeblik har solen og de ydre omgivelser smilet til os, og det gode vejr og den store forsamling opvejer fuldt de mange forhindringer og uheld, vi har haft før mødet. Wexelsen fra Norge havde bestemt lovet at komme, men for kort tid siden er han udnævnt til biskop og blev af den grund forhindret. Han bad mig imidlertid bringe forsamlingen sin hilsen. Han ville gerne være kommet til stede, da han nemlig er barn af samme dag som Danmarks riges Grundlov, født den 5. juni 1849.Jeg vil så ønske, at denne fest må få noget af højhedens præg over sig, så vi kan gå herfra, beriget til bedre at passe vort daglige arbejde. Livet former sig i arbejds- og festdage, og de to skulle helst gå i spænd sammen. Det skulle være festdagenes store betydning, at vi kunne tage noget af det festlige med ind i arbejdets dage, så de kunne få lys og glæde over sig.

Bliver livet udfyldt af festdage eller arbejdsdage alene, får det et tomt og indholdsløst præg. Derfor skal arbejdet og fest følges ad. Livet kræver stadig reformation, og indbyderne mener bl.a., at vore såkaldte grundlovsfester og folkefester trænger til fornyelse. Når man skal forberede en sådan reformation, gør man bedst i at tage det gamle op, som har værdi, og forene det med det bedste af det ny. Det ville vi gerne vise en prøve på ved dette og efterfølgende møder. Hørup har en gang sagt de meget betegnende ord, at det er i omegnen af de store folkemøder, at det store i folkelivet sker. Og når vi ved, hvad der skete omkring St. St. Blichers store folkemøder, hvor den store folkelige rejsning fandt sted, eller omkring det protesterende danske folks store møder i provisorietiden, hvor de store afgørelser i folkets liv fandt sted, giver vi Hørup ret. Men vi er kommet bort fra kernen i folkemøderne, og når der nu tales ved store fester, er det kun som et nødvendigt onde. Vi vil vise her, at den tale er løgn, som siger, at her kun samles folk, hvor der er gøgl og bal, vi vil vise, at folk kan have det fornøjeligt og muntert ved at samles i den grønne skov, høre tale og musik og deltage i sangen. Man trængte til penge, er det stadige omkvæd, når man træder op mod de gøglerige fester. Men jeg spørger, om det er økonomi at kaste 1000 kr. ud for at få 100 kr. i kassen? Indbyderne til dette møde vil gøre forsøg på at skille alvorlig tale og sang fra gøglet, og det kan kun glæde os, at så mange støtter os i disse bestræbelser.

 

Vi agter at holde fast ved denne dag som mødedag, ikke mindst, fordi det er en fridag, og fordi der til den knytter sig nogle af de herligste og skønneste minder for vort folk. Den dag skal bruges på en forsvarlig måde. Det er en folkelig festdag, og derfor er det ikke kristelige vidnesbyrd, der skal høres. De kommer på andre steder og til andre tider. Der må tales om politik og om alt det, der hører til det folkelige. Men som de kristne fastholde deres festdage, må det folkelige også have lov at fastholde deres, vi raner ingen af de kirkelige festdage, og vi vil modsætte os, at kirken raner en af vore. Den har 364 dage om året at feste på, men den 365de kan den lade os beholde. Derfor skal her ikke tales til kristelig opbyggelse men folkelig oplysning, og vi vil ønske, at der må være ånd over møderne, så der fra dem kommer et friskt og foryngende duft ind over arbejdets verden. Grundloven medførte mange virkninger, men en af de største og bedste var den virkning, der åbnede for kilderne i bunden af folkelivet. Det går jo med dette som med træet, Det har lettest ved at tage skade i toppen; men når blot her fra bunden, hvor livskilderne risler, sprudler liv, holder det sig friskt. Lad os derfor råbe et hurra for vor fri forfatning, for grundloven med sine mange gode virkninger (hurra).

 

”Den bonde, som vil lede”, blev dernæst afsunget,

 

Forstander Begtrup: Samme lørdag som det store slag stod nede i Koreastrædet, hvor 100.000 tons og 10.000 mand blev sænket til havets dyb, faldt her i Norden et kongeord, som vil få skæbnesvangre følger for vore brødrefolk i Norge. Taleren mente kong Oscars nej til at godkende nordmændenes konsulatlov. Han gav derpå en stærkt sammentrængt, men interessant historisk skildring af forholdene i Norge i forrige århundrede, mindede om at da Frederik d. 6. var løst fra sin ed til Norge for at landet skulle overgå til Sverrig, modsatte nordmændene sig at blive behandlede som en anden handelsvare og valgte på demokratisk vis en grundlovgivende forsamling, der trådte sammen på Ejdsvold den 10. april 1814 og arbejdede så energisk på grundlovsudkastet, at loven blev vedtaget den 17. maj s.å. og underskrevet af prins Christian Frederik, der skulle være Norges statholder; fremhævede videre den derpå følgende frihedskamp, der endte med, at Norge beholdt sin grundlov imod, at Sverrigs konge også blev konge af Norge. Den såkaldte ”Rigsalt” blev nu oprettet, og dermed blev der lagt grunden til den kamp, som nordmændene senere har ført stærkere og stærkere for at bevare deres selvstændighed. Om de havde været noget prikne på det, blev en sag for sig, men svenskerne havde dog lært at se ret frit på nordmændenes selvstændighedstrang. Men nu var der i de senere år kommet en sådan spænding på konsulat-spørgsmålet, at det måtte komme til en eller anden afgørelse, da landet var meget mere søfarende end Sverrig. Under Sverdrups førerskab kæmpede venstre stærkt for egne konsuler, og dertil kom så senere kravet om egen udenrigsminister. Men for et par år siden kom der en krise, og Norges ukronede konge, Bjørnson, kastede sig over til højre og de mådeholdne, og der kom nu en stærk kamp om en mere mådeholden politik, en kamp, som fik næring, fordi venstres daværende krigsminister - en modig og dygtig mand - anlagde grænse-fæstninger og byggede ydre forsvar , der kunne støtte nordmændene i en mulig krig med svenskerne. Landene har haft fælles konsul, som var svenske, og dette havde været en torn i øjet på nordmændene, Bjørnson lagde hele sin personlighed ind i striden, rejste rundt og vakte en folkestemning mod venstres udfordrende stilling, blev kaldt til Stockholm, blev dekoreret og fik Nobelprisen. Følgen for venstre blev, at valgene gik dets ministerium imod, det måtte demissionere, og et højreministerium kom til magten. Men den norske bonde med den stejle karakter, med den ranke ryg, rank som granen på fjeldet, rystede på hovedet ad Bjørnson, og striden fortsatte og selv blandingsministeriet kunne ikke løse knuden. Svenskerne betragtede forbindelsen med Norge som et ægteskab, der ikke kunne hæves, med mindre begge parter var enige. Nordmændene mente, det var som en forretning, hvor handelsforbindelsen var ophørt, når den ene part opsiger kontrakten. Blandingsministeriet var uenige om meget, men enige om konsulatspørgsmålet, og alle blev som en eneste stor enhed, der krævede egne konsuler. En mand fra Bergen, der hed Michelsen, blev ministerchef, og loven om konsuler blev så godt som enstemmigt vedtaget i Stortinget. Men så skete det mærkelige, at kongen nægtede at underskrive loven. Ministeriet begærede afsked, men fik den ikke, og nu er forholdet sådan, at det norske folk er så enigt, at den svenske konge ikke kan finde syv stoddere i Norge, der er villige til at danne et nyt ministerium.

 

Det bærer hen imod, at kongen ganske uden videre bliver sat ud af spillet. Nordmændene er folk, der selv kan tage affære. De vil mindes dagene på Ejdsvold, og samles for at handle. Jeg gætter på, sagde taleren, at de anmoder den nuværende ministerchef om at styre indtil videre. Mest sandsynlighed er der måske for, at Norge bliver en fristat. Taleren drog nu nogle betragtninger ud af det norske folks enighed, fandt, at vi danske ikke burde være skadefro over Norges uro, men være ganske upartiske i vor dom. Der var noget forfriskende for os, som stadig kivedes om forsvarsspørgsmålet, at se et helt folk enigt, og det måtte glæde os, som er så nær beslægtet med det norske folk, at iagttage, hvorledes det vokser og udvider sig. Når der står en del ude i kanterne og vrøvler (håndklap fra en stor del af forsamlingen. Ude i kanten af publikum stod nemlig en lille klynge og forhandlede ret højt) kommer der forstyrrelser og uro, men når alle er enige om at tie eller handle, vokser folket indbyrdes og under enigheden. (Hør! Hør!). De danske trænger til at samles om en stor sag, det bliver aldrig forsvarssagen - bliver der enighed om den, vil den aldrig kunne begejstre folk. Alt bliver lunkenhed og valenhed, den afføder. Men vi kunne samles om - jævne i tankegangen som vi er - om en hjertelig sag, om sociale spørgsmåls løsning om arbejdet for ren almindelig folkelig valgret, om mærkbare fremskridt. Jeg tvivler ikke om, at regeringen har et passende mål: Et passende mål af demokratisk frisind til fremskridt, så der kunne komme en luftning over det danske folk. Vi skal ikke efterligne nordmændene, men vi skal lære af dem, som de kan lære af os. At leve for det danske folk med venligt brodersind for det norske broderfolk.

 

(Hurra og en efterfølgende stærk klapsalve). ”Længe var nordens”.

 

Dam: Tak til Begtrup, fordi han ville komme herned, og tak for hans tale.

 

Provst Niemann, Fakse: det var mig en glæde at modtage indbydelsen til dette møde netop på denne dag, for enhver folkelig luftning, der går hen over vort land er en velsignelse for vort folk.

 

 

Der tales så hyppig om ånden fra 48, men der burde med lige så stor ret tales om ånden fra 64, for just i begyndelsen af halvfjerdserne gik en stærk folkelig luftning hen over vort folk. Netop i de år var jeg elev på Askov højskole. Jeg var med, da vi gæstede Testrup, og jeg deltog i de meget omtalte sportskampe mellem de to skolers elever. Ligesom vi elever samledes for at kappes i idræt og synge vore yndlingssange for hinanden, således samledes i de dage hele den danske ungdom. Vi ville en folkelig oprejsning, så det kunne ses, at var vi end et søndret folk, var dog fædrene ånd i live. I de nærmest følgende år var det som denne folkelige luftning standsedes. Da begyndte de politiske kampe for vor grundlov, og da taltes der ikke sjælden om en overhåndtagende gudelighed, der druknede alle folkelige følelser, medens de så folkelige møder, vi holdt i de år, ufravigeligt blev stemplede som politiske. Jeg har længtes efter, at den tid skulle komme, da der blev forskel på politik og folkelighed.

 

Politik må dele folket i partier.

 

Pastor Meinertsen, Fodby, ville ”tolke følget”. Dette hverv er ikke altid regnet for at være særlig stort, men ved denne lejlighed var det en glæde at gøre det. Vi indbydere har inderligt frydet os over den store tilslutning. Vi fortsætter i de kommende år, og håber stadig på stort ”følge”. En hjertelig tak til talerne i dag, til forstander Begtrup og provst Niemann. Et leve for vort land og folk! Mødet sluttede med ”Dejlig er jorden”.

 

Musikken sørgede Poul Hansen for. Musik Direktør fra Næstved. (1853 - 1918)

1458 betalende deltagere

+ børn og soldater, der kom gratis ind

 

 

5.6. 1906

 

Forstander Jacob Appel, Askov højskole, talte om de nordiske folks samhørighed, betingelserne for deres trivsel og udvikling og om folkenes ret til at hævde overensstemmelse med deres anlæg. Han gik ind for at lægge de skandinaviske lande sammen.

 

Pastor Otto Rosenstand, Vester Vedsted, talte om friheden, herunder hvem der burde vælges ind i den lovgivende forsamling: De dygtigste og bedste mænd uden hensyn til stand og klasse.

 

Dr.phil. Edvard Lehmann, Københavns universitet, talte om H.C. Andersen som folkeopdrager. Han sagde folk mange drøje sandheder under en så H.C. Andersensk form, at de gled ned under latter og smil. Folkeopdrager kan være arbejdet – herunder børnearbejde, som giver ansvar – aviser gode og dårlige, god litteratur inkl. Digte og eventyr. H.C. Andersen førte det talte sprog ind i det skrevne, hvilket fortsat er en del af det danske sprog.

1652 betalende deltagere

 

 

5.6. 1907

Forstander Jens Lund, Vejstrup højskole, talte om de forhold og de egenskaber, der betinger et folks livskraft og en nations levedygtighed.

 

Højskolelærer Kvaale, Norge, talte om historiens hav, altid i strømning med skibe, som symboliserer nationalitetstanken, socialismen, kvindesagen, friheds-, retfærdigheds- og lighedsfølelsen. Europa truer med at samle sig til få store nationer, men da vil der komme et oprør blandt dem, der føler sig som ét folk og som vil kræve at være i samme nation.

 

Docent dr.phil Edvard Lehmann, København, talte med stort vid om den amerikanske skolemand og opdrager Booker Washington, hvis skolesystem for de farvede fik stor udbredelse.

1767 betalende deltagere

 

 

5.6. 1908

Mødet blev flyttet til kroens sal pga. regnvejr, men i sidste øjeblik atter henlagt til skoven. Vækst og livsglæde Fhv. forstander Niels Peter Jensen– og man skal ikke gribe ind i naturens orden. Hindholm højskole, talte om, hvordan forsommeren gav Tilsvarende er det vigtigt at følge landets grundlov.

 

Dr. Edvard Lehmann, Københavns universitet, talte om den franske forfatter og filosof Rousseau og hans ord ”Lad os vende tilbage til naturen” ved barnets opdragelse og udvikling, så det ikke kun bliver lektieterperi og anden dressur.

 

Pastor Niels Anton Jensen, Jernved, holdt et meget fængslende foredrag om kampen i Sønderjylland og de lyspunkter, den frembyder, herunder en engageret ungdom, gode dagblade og litteratur, et aktivt foreningsliv i mange nye forsamlingshuse, Pragerfredens paragraf om folkeafstemning i Nordslesvig/Sønderjylland, frihed for adel og stavnsbånd pga. kong Frederik IIs opkøb og salg af jord, kristenlivet, samt at tysk hovmod står forfald, så Sønderjylland kan genforenes med resten af Danmark.

805 betalende deltagere

 

5.6. 1909

Pastor Bruun, Levring, talte om det danske folk og den opgave, det havde fået at røgte. Hvor vanskeligt det er at følge de lagte planer.

 

Pastor Jørgen Falk Rønne, Højrup, talte om de krav, livets skole stillede til os alle, og om,

 

Fhv. forstander dr.phil. J. Nørregaard, Testrup højskole, talte om, hvordan grundloven i 1849 flyttede ansvaret og gejsten fra kongen til folket. Ved en folkeafstemning havde det danske folk netop vedtaget at ville have et forsvar, så nu er det op til politikerne at udforme og vedtage reglerne herom.

1814 betalende deltagere

 

 

5.6. 191o

Forstander Stig Bredstrup, Jonstrup seminarium, talte om de 3 ord, som kaldes Grundtvigs program, nemlig plads til sollys og glæde, samt modtagelig for indtryk. Jævnt, muntert og virksomt. Jævnhed –virksomt liv at være sig selv, ikke påtaget. Munterhed – som ikke stivner, men udvikler – sig og tager imod indtryk. Alt sammen til folkegavn og grøde.

 

Forstander Johan Borup, København, talte om Bjørnstjerne Bjørnson og hans digtning, hvor han betalende stræbte på at se de store ting udefra og fortolke dem.

 

Pastor Krebs Lange, Sydstevns, talte om jul, påske og pinse med deres salmedigtere Brorson, Kingo og Grundtvig, herunder at man bør kunne fejre alle 3 højtider.Pastor Ravn Jensen, Toksværd, talte om den åndelige retfærdighed overfor den juridiske.

1922 betalende deltagere

 

 

5.6. 1911

Pastor H.P. Meinertsen, Mern, bød velkommen og talte kort om de store tanker, et lille folk kan få, og som var med til at give indhold til grundloven i 1849 – her i 100-året for Monrads fødsel.

 

Forstander Axel Rosendal, Lyngby, talte om de gamle folkefester og deres oprindelse. I meget gamle dage mødtes de unge til idræt, de ældre til gådegætning, tale og sang. Der kom helgenfester, markeder og dans. St.St. Blicher gav folkefesterne nyt liv med folkemøderne på Himmelbjerget.

 

Censor P. A. Rosenberg, København, talte om digteren Goethe og hans betydning for den danske litterære guldalder.

 

Pastor Jørgen Falk Rønne, København, talte om sin hans oldefar som præst i Lyngby i rationalismens tid. Han var meget optaget af sit landbrug, sognets skolevæsen og dets fattigvæsen. Efter mange år som præst oplevede han en ændring af sin person til det meget åndelige/kirkelige.

2081 betalende deltagere.

 

 

5.6 1912

Provst H. P. Hansen, Store Fuglede, talte om den jyske bonde Niels Jokum Termansen, som blev kaldt Danmarks mest lærde bonde. Han var folketingsmand i 20 år.

 

Forstander Peder Jørgen Madsen Vinther, Silkeborg seminarium, talte om den norske digter Henrik Bergeland, som holdt meget af blomster, men kæmpede for de fattige og fortrykte, samt mod uretfærdighed.

 

Rigsdagsmand H. P. Hansen-Nørremølle, Sundeved, talte med djærve ord sønderjydernes sag og om tyskernes modstand mod, at han som medlem af rigsdagen i Berlin holdt taler i Danmark. Tyske forsøg på at knægte retten til eget sprog gik ikke godt. Danskheden blev undertrykt på mange måder, herunder ved statslige opkøb af jord, som tyskere kunne overtage fordelagtigt. Man har dannet en sprogforening og kreditforening, samt sendt mange unge på danske højskoler.

2214 Betalende deltagere

 

 

5.6. 1913

Pastor Th. Helweg, Idestrup, talte om danskerne i Amerika. Han havde anbragt Stars & Stripes ved siden af Dannebrog, da danskeren Abraham Marcussen egentlig var ophavsmand til dette flag.

 

Han talte om viljen til samarbejde på tværs af stater og kulturer.

Højskolelærer Johannes Monrad, Ryslinge, talte om det i politik nødvendige og under ansvar at gå på akkord (indgå forlig), om forsvarssagen, den almindelige valgret, menighedsrådsloven og om undervisningspligten.

 

Forstander Morits Madsen, Rødkilde højskole – der kort efter tiltrådte som forstander på Brøderup højskole – talte om udviklingen i de sidste menneskealdre og opfordrede hver enkelt til at afklare sit gudsforhold. Grundloven er ikke perfekt, men vi må glædes over alt det gode i den og arbejde på at rette skavankerne. Det er friheden, grundloven, der har givet pulsslaget ind i folkelegemet og taget alle disse kræfter i brug.

2127 Betalende deltagere.

 

5.6 – 1914

Professor Karl Larsen, København, talte om den danske soldat i 1864, både fra landet og byen, samt officeren. Foredraget indeholdt mange citater og billeder, men kunne ikke refereres.

 

Professor Edvard Lehmann, Lund: Et lykkeligt folk er sundt og stærkt, Danmark har været et hærget land, undertiden slet regeret, men det har hver gang rejst sig efter sine nederlag. Valdemarernes tid var god for landet, også renaissancen under Frederik II, mens Christian IV styrtede landet i ulykke. Bernstorff’erne skabte gode forhold, mens Frederik VI næsten uden kamp tabte Norge. I 1864 vidste Danmark ikke, hvem vi indlod os med og hvilken magt, Prøjsen var blevet. Det er vigtigt, at landet og dets borgere er økonomisk uafhængige ved at kunne betale sin gæld.

 

Pastor Niels Jensen, Jernved, talte om Dronning Dagmar stiftelsen, om hendes store personlighed og den indflydelse, hun fik.

2081 betalende deltagere.

 

 

5.6. 1915

Pastor H.P. Meinertsen, Mern, bød velkommen og fremhævede den særlige grund, der var til at feste 5. juni i år. Hver mands tarv og ikke til enkelt mands gunst.Værdien af en forfatning kan i følge Kong Valdemars Lov måles: Den skal virke til.

 

Pastor Jørgen Falk-Rønne, København, mindede om, at denne grundlovsdag oprandt under så store og frygtelige begivenheder ude i verden. Stryger vi Sønderjylland, minder-nes og tårernes og betalende blodets land af vor historie, vil vi ikke forstå den.

 

KFUM-Sekretær Gunnar Engberg, København: Loven er et udtryk for den offentlige mening. Når mænd og kvinder ligestilles, må man i opdragelsen have opmærksomheden henvendt på mændenes og kvindernes særlige egenskaber. Karakter er fasthed og trofasthed.

 

Censor P. A. Rosenberg, København, fremdrog digtningens lovprisning af den danske natur i ”spadsereviser”, hvor digteren viser os naturens herligheder. Vore forfædre drog ud på vikingefærdene, og i Normandiet opstod så den endnu mægtige tanke: Korsfarertanken, således som vi har den udtrykt i den herlige korsfarersang ”Dejlig er jorden”.

2401 Betalende deltagere.

Læs mere om 1915-Grundlovsarrangementerne i den selvstændige omtale af denne dag, samt om 1915-grundlovens tilblivelse.

 

 

5.6. 1916

Forstander Emil Dam, Brøderup Højskole, bød velkommen til dette første grundlovsmøde efter stiftelse af Indbyderforeningen.

 

Forstander Lars Eskeland, Voss 1915- grundloven er ikke trådt i Folkehøjskole, Norge, drog paralleller til den norske grundlov, raft pga. verdenskrigen. I det begge bygger på ansvar til folket for at udvikle sig. Han fortalte om den norske folkeoplyser og lærer Ole Vig (Vik), som opsøgte Grundtvig og Ingemann og oplevede et stort øjeblik. I Norge arbejdede han for Grundtvigs lære.

 

Forstander Jens Peter Kristensen-Randers, Ollerup Højskole, talte om ånden i den nye grundlov og at pleje livet vil netop sige at leve i dens ånd. Vi har for meget nysgerrighed, bagvaskelse og stikken næsen i andres sager. Vi skal lære at sige ”vi” i stedet for ”jeg”

2467 Betalende deltagere.

 

 

5.6. 1917

Forstander Holger Christian Begtrup, Frederiksborg Højskole, talte om H.C. Andersen ”Nissen hos spækhøkeren ”poesi. Eventyret har en tam slutning med en parallel til den store danske produktion af fødevarer - mens Grundtvig ville have skrevet, at spækhøkeren sang i sin – kontra kunst og butik, hvor studenten oplæste poesi. Således blev arbejdet fyldt med åndelig virksomhed.

 

Professor Edvard Lehmann, Lund, erindrede om de 400 år siden Luther skrev sine sætninger. Som munk kæmpede Luther mod angst for at synde, men med sætningerne fik han styr på sit liv og deltagere blomstrede op. Luther forstod aldrig helt folkefriheden, men stillede sig på adelens side.

 

Fru Gyrithe Lemche, Lyngby, var den første kvindelige taler nogensinde ved grundlovsmøderne. Hun talte om kvindessagen, som hun var en utrættelig leder af. Hun var sikker på, at kvinderne ikke mistede indflydelse ved at få valgret. Aktive kvinder beskyldes for at være ukvindelige. I gammel tid skulle kvinder tækkes alle andre frem for at finde ind til sig selv. Hele samfundet vil vinde ved ligestilling af kvinder og mænd i erhverv og hjemmet.

2493 Betalende Deltagere

 

 

5.6. 1918

Dette blev Indbyderforeningens største møde med 2.585 betalende tilhørere, hvortil kom børn, soldater oa. Med gratis adgang.

 

Seminarieforstander Peder Jørgen Madsen Vinther Silkeborg, tog udgangspunkt i Bjørnstjerne Bjørnsons ”Mellem slagene”. Danskerne vil gerne leve i idyl, så vi så ikke den tyske styrke op til 1864, som dels gav dansk tungsind, dels start på et genrejsningsarbejde, som blev en folkelig betalende redning. Nu bliver det svære tider med sparsommelighed efter krigen.

 

Forstander Poul Hansen, Vallekilde højskole, talte om grundlovsdagen som årets eneste folkelige festdag. Samfundet må tilpasse lovgivningen til nye tider, men tilpasset livsværdierne. Pastor H.T. Axelsen-Drejer, Pedersborg, talte om en læges motto ”Indefra – udefter”. Hinduerne bebrejder os, at vi handler på kort sigt, for overfladisk i stedet for at lade det dybe komme fra sjælen og udforme livet.

 

2.585 betalende deltagere

 

5.6 – 1919

Landstingsmedlem fru Inger Gautie Schmit, Samsø: Der er intet som længsels tider og forventningens glæde, som kan bære os gennem tunge tider.

 

Højskolelærer Frederik Nørgaard, Frederiksberg, talte om ungdommen og betingelserne for at den kan fylde sin plads og løse sine opgaver. Danmark undgik at blive inddraget direkte i verdenskrigen, og nu skal vi skue fremad. Ungdommen skal have rødder i dens gerning ved at lære landets betalende natur, minder, historie, modersmål og religion at kende.

 

Pastor H. T. Axelsen-Drejer, Pedersborg, talte om at samle det danske folk ligesom man kunne i Norge. Han talte også om forskelle mellem landets befolkningsgrupper og socialgrupper, som i andre lande har givet anledning til store omvæltninger.

2100 betalende deltagere

 

 

5.6. 1920

Professor Carl Nicolai Starcke, København, erindrede om frihedsprincippet i hele grundlovens 1920 tid, nemlig politisk, forsamlingsembedsmandsvælde og store skatter, og flere personer og -, forenings-, presse- og erhvervsfrihed. Virksomheder bidrager ikke nok. Nu har staten påført borgerne

 

Professor Edvard Lehmann. Lund, fortalte om Østersøens Saga og hele Østersøproblemets udvikling – først Venderne, så Valdemarerne, de holstenske grever, derpå hansestæderne og Sverige. I et par århundreder var der balancestilling mellem Sverige, Rusland, Polen, Tyskland og deltagere Danmark – indtil verdenskrigen brød ud. Ved fredsslutningen blev Østersøspørgsmålet igen et problem.

 

Pastor Harald Monrad-Frantzen, Øster Ejesborg, viste i et opbyggeligt, kristent foredrag, hvilke rige impulser og indtryk, vi kan hente i bla. historien og poesien. Vore livsinteresse ligger dog i kravet om at blive gode mennesker.

1873 Betalende deltagere

 

 

5.6. 1921

Forstander Holger Begtrup, Frederiksborg højskole, talte om at samles om at læge sårene nu, hvor Sønderjylland oplysningsarbejde i gang. Var kommet hjem igen. Nu må der sættes ind på at få det folkelige.

 

Forstander Ejnar Munk, Høng højskole, talte om almuen og bonden i samfundet og hos forfatterne Hostrup, Saxo og Holberg, hvor bonden til sidst trådte frem og tog over ved systemskiftet i 1901 – og det havde i det væsentligste været en lykkelig tid.

 

Pastor Ivar Thomsen, Birkerød, talte om Grundtvigs betydning for landet, og hvor stor betydning hjemmet i Udby præstegård har haft for Grundtvig.

1909 betalende deltagere

 

 

5.6. 1922

Højskoleforstander Johan Borup, Borups højskole, København, mindede om, at alle partier arbejder for det heles vel, men der er nu megen utilfredshed og økonomiske bekymringer. Danskerne burde ikke være så utilfredse.

 

Højskoleforstander A.D. Dalsgaard, Sorø højskole, talte om friheden – både trosfriheden, skolefriheden og tankens frihed – selv om grundloven både giver og begrænser frihed. Friheden er i realiteten blevet begrænset gennem se sidste 20 år.

 

Pastor Hammer, Tølløse, talte om det, der giver et menneske værdi. Alt for ofte er det dog pengene, som bestemmer det almindelige omdømme. Evnerne må heller ikke være bestemmende for vor vurdering af et menneske. Evner og kræfter giver kun værd, når de bruges i det godes tjeneste.

1463 betalende deltagere

 

 

5.6. 1923

Pastor Hammer, Tølløse, tog udgangspunkt i den uskrevne lov ”Hvad et menneske sår, skal det også høste” er timelig, mens sandheden har evighedsværdi. Kristendommen er ikke i strid med forskningen, f.eks. Charles Darwins. Løgnen.

 

Censor P.A. Rosenberg, Frederiksberg, talte om parlamentarismen og fortalte om en fremsynet amerikansk bog fra 1874 af Walt Whitmann, som mente at man – for at bevare sin egen personlighed – helst skal holde sig ude af partierne, selv om de har ret og vil gøre deres nytte. Landstingsmedlem Jefsen Christensen, Høgsbro, erindrede om, at med enhver gave følger en opgave – i sagen om om Sønderjyllands genforening med Danmark skal vi forstå at behandle de tysksindede i Sønderjylland på rette måde, så vi undgår stats-egoisme. Nu skal mindretallet nord for grænsen behandles på samme måde som vi ønsker for det danske mindretal syd for den nye grænse.

1425 betalende deltagere

 

 

5.6. 1924

75 års dagen for den første grundlov i 1849. Åndeligt og socialt vendepunkt, hvor Grundtvig, St.St. Blicher og Ingemann slog igennem med Forstander Holger Begtrup, Frederiksborg højskole, talte også om året 1824, som blev et folkelig digtning.

 

Højskoleforstander Kvaale, Norge, talte om høvdingetanker fra en fjern fortid og den nyere tid, formuleret af Olaf Trygvason og Hellig Olaf, henholdsvis Henrik Wergeland, Bjørnstjerne deltagere Bjørnson og Ivar Aasen. Han berørte også den dansk-norske uenighed om Grønland.

1169 betalende deltagere

 

 

5.6. 1925

Forstander Emil Dam, Indbyderforeningen, bød velkommen til den ”nye kilde”, nemlig Ordets ilde Forstander, der oplyser om, hvad vi har at leve for i folk og hjem, skole og kirke.

 

Jens Rosenkjær, Roskilde Højskole, talte om, at industrialiseringen med mange tandhjul, som skal virke sammen, er blevet sårbart for svigt i ét tandhjul. Endvidere arbejder nogle kun for deres egen sag under fællesskab med det omgivende samfund og folk.

 

Forstander Frederik Nørgaard, Antvorskov Højskole, talte ud fra Hostrups sang ”Det som lysner over vangen”. Ungdommen kan ofte bedst kendes på, hvad den foretager sig i sin fritid, som man jo selv kan bestemme over. Man skal have orden i sagerne og være optaget af noget, der værner – det giver indhold og modner til fremtiden. Pastor Jersin, Herlufmagle/ Væggerløse, talte ud fra H.C. Andersens ”At være på rette plads”. Et lands frihed og lighed trækker ofte i modsat retning, dvs. stor frihed giver stor ulighed socialt set. Den første grundlovsgivende rigsdag var stort set godt sammensat, og landet havde i Frederik VII en konge på bølgelængde med folket.

1482 betalende deltagere

 

 

5.6. 1926

Forstander Holger Begtrup, Frederiksborg højskole, talte om livet på middelalderens borge, som mest havde karakter af bondegårde med helt almindelig måde at leve og arbejde på. Skel til almuen, da adelen tog over – og senere kræmmerånden. Det fornyede folkeliv Der må ikke kun opstod først blive til forretning gennem f.eks. andelsforeninger.

 

Pastor Hammer, Tølløse, talte om, at vi er på vej ind i strengere tider, hvor det er vigtigt at være rodfæstet i vort hjem, land, kærlighed og tro.

 

Forstander Stig Bredstrup, Jonstrup seminarium, talte om junigrundlovens forudsætninger. Europa trænger til mennesker, skabt af skolen, men skolen skal ikke træde i stedet for hjemmet.

1222 betalende deltagere

 

 

12.6.1927 Redaktør og landstingsmedlem J. V. Christensen, Ringsted, talte om sjællandske bønder og deres indsats gennem tiderne. Gammel rod og ædel stamme. Bonden hævdede sig i landsbyen, men blev aldrig træl. Vi er et folk af.

 

Forstander N. P. Grønvald Nielsen, Vestbirk højskole, talte om efterkrigstiden som en økonomisk og moralsk forvredet tid. Tiden efter 1864 var derimod lykkelig og frugtbar med folkemøder, skytteforeninger mv. Han håbede, at datidens glæde kunne finde vej til nutiden. Dagens 3. taler var ikke nået frem.

 

Provst Meinertsen, Mern, holdt en improviseret tale om samtalen mellem Nicodemus og Vorherre.

953 betalende deltagere

 

 

5.6. 1928

Mødet blev flyttet til krohaven pga. upålideligt vejr.

 

Forstander Povl Hansen, Vallekilde højskole, talte om næstekærlighed overfor fædrelands Et folk skal også have et fædreland, og i grænseegne er det kærlighed. for et folk er det vigtigt at have et fælles modersmål, da store ord skaber dåd. vigtigt at tale stærkt og varmt om sit land.

 

Forstander Stig Bredstrup, Jonstrup seminarium, talte ud fra Saxo’s ord ”De danske sang, og venderne flygtede”. Flere sange har gennem tiden været Danmarks nationalsang, men ingen er så sigende som den norske. Pastor Hammer, Tølløse, talte om en åndelig grundlov. Det at være sig selv vil sige at folde sit liv ud, at tjene andre – her gror livet. At være sig selv nok vil sige at tjene sig selv – her gror tomheden og ulykken.

766 betalende deltagere

 

 

5.6. 1929

Dette det 25. grundlovsmøde i Mogenstrup blev inden Hostrups tale flyttet til krohaven pga. regn.

 

Formand for Landeværnet, gdr. Hans Andersen, Abild, oplyste, at en ung friser oprindelig havde rejst krav om en fri forfatning i Slesvig-Holsten (forløber for den danske 1949-grundlov), men man ændrede snart kampen til en kamp for det danske sprog. På Skamlingsbanken fandt man hinanden i fælles kamp for folkefriheden i landsdelen. Genforeningen føles derfor som sejrens kår. I Sønderjylland er der nu behov for at grundlægge 6000 nye landbrugsejendomme, hvor Landeværnet arbejder for at sælge jord til dansksindede.

 

Valgmenighedspræst Helge Hostrup, Rørvig, talte om sin far, forfatteren Chr. Hostrup og om optimismen i sidste halvdel af 1800-tallet. Faderen var som ung sammen med andre skandinaviske studenter, og efter succes med ”Genboerne” blev han bevidst om sine evner til at skildre sine medmennesker i komedie. Han uddannede sig til præst og skrev efter 1864 sange for at vække håb om Sønderjyllands genforening med Danmark.

 

Forstander Frederik Nørgaard, Antvorskov højskole, talte om vandringen gennem livets allé – herunder om Adam Oehlenschläger. Inden vi når det sidste træ glædes vi ofte over at se frugten af vort arbejde. Poesien og historien hjælper med at give kraft og styrke.

553 betalende deltagere

 

 

5.6. 1930

Rektor Ejnar Munk, Høng udvidede højskole, talte om tiden efter grundloven i 1849. Efter 1866 sås en politisk polarisering, hvor godsejere og embedsmandsstanden dannede Venstre opstod med ønsket om at skabe et virkeligt folkestyre – mens Højres Estrup e partiet Højre, og partiet stillede kongen ret frit med hensyn til at vælge sine ministre. Munk omtalte også Arbejderpartiets opståen. Nu må man arbejde på at forene friheds- og lighedsideerne vhja. Broderskabsfølelse.

 

Pastor Johs. Fog-Petersen, København, talte om det indre aprilsvejr i os alle, nemlig de påvirkninger og brydninger, der får grotiden frem og mennesket til at udvikle sig. Der er i tiden en debat, om højskolerne tager så meget lærestof ind, at de ikke længere lever op til den oprindelige ide om at arbejde med livets evige længsler og værdier. En anden har sagt, at vi skal leve nær livskilderne og øse deraf.

617 betalende deltagere

 

 

5.6. 1931

Efter velkomsten sang Sydsjællands Folkekor og der var fællessang og følelse. Forstander Grundlovsdagen burde ikke bruges til politiske

 

Peder Jørgen Madsen Vinther, Silkeborg eller kirkelige møder, men til at samle os om seminarium, talte om folkelig andagts folkets fælles helligdomme som dansk digtning, sange, salmer og historie.

 

Pastor Jersien, Væggerløse: Et menneskes og et folks mindedage er herligheder i vore hjerter. Ikke alle folkevalgte levede op til 1849-grundloven, men Grundtvig fik en folkelig oplysning i gang, som kunne holde trit med tidens tarv og trang. I de nuværende hårde tider vil det danske folk også kunne ride en hård tid af. Sydsjællands Folkekor sang endnu nogle sange, før mødet sluttede.

470 betalende deltagere

 

 

5.6. 1932

Biskop Anker Jensen Rud, Odense, talte om noget fælles, først om skuffelsen over, at alt efter verdenskrigen ikke var blevet godt. Skuffelsens psykologi handler også om at opstille urealistiske forventninger. Det folkelige håb er i Danmark måske skuffet, fordi i 1849 vi fik grundloven uden den store kamp, som man bagefter kan mindes. Idealer udefra kan aldrig blive en del af folkets rødder.

 

Forstander Frede Terkelsen, Danebod højskole, talte om den tyske storindustrimand og tænker Walther Rathenau, som blev myrdet samtidig med, at 2 finansspekulanter begik selvmord. Rathenaus far havde grundlagt AEG og givet sønnen en streng opdragelse, som lod der være plads til kunstneriske tanker. Han ”voksede op indefra” og blev en idealist, der kerede sig om det indre liv. Han blev aldrig færdig, altid på vej. Under og efter verdenskrigen var han som minister med til at fastholde forbindelsen til Rusland.

571 betalende deltagere

 

 

5.6. 1933

Forstander Holger Begtrup, Frederiksborg højskole, manede til værn om folkelivet. Den ydre samfundsordning er nu ved at tage luven fra det indre folkelivs udvikling. Folkelige, mens mange andre er rent kommercielle – ligesom mange mennesker. Nogle andelsselskaber er

 

Pastor Petersen, Flensborg, fortalte om det danske virke syd for grænsen. Der er fortsat mange brydninger mellem dansk og tysk syd for grænsen, som man som præst bærer over med, når arbejdet skal udføres.

472 betalende deltagere

 

 

5.6. 1934

Provst H.P. Meinertsen, Mern, bød velkommen på 85-årsdagen for 1849-grundloven og i en tid, hvor man rundt om i Europa har forladt folkestyret og måske indladt sig på noget, man senere vil fortryde bitterligt.

 

Forstander Uffe Grosen, Vallekilde højskole, talte om, at begivenhederne i Tyskland har gjort et dybt indtryk på de danskes sind. Man har fjernet retten til at tale, tro og skrive frit, og den økonomiske frihed er ophævet. Den tidligere kulturnation er ikke mere en retsstat. Nationalismen træder alt ned for fode. Vi skal ikke forledes til at tro, at der kun findes marxisme og nationalsocialisme – for i Danmark har vi den folkelig-liberalistiske bevægelse, hvis kerne er tillid og frihed til folket. Vi skal derfor uddanne og udvikle folket.

 

Pastor Jersien, Væggerløse, talte om, at nogle mennesker havde fået en vis mistillid til parlamentarismen. Folket fik først friheden ”til bunds” efter de politiske kampe i 1880-90’erne, og ungdommens manglende politiske interesse kan skyldes de dybe partipolitiske grøfter og kampe. Det er talerens håb, at den danske ungdom ikke vil give den frihed fra sig, som er folkets bedste eje.

437 betalende deltagere

 

 

5.6. 1935

Slotspræst Oscar Geismar, København, talte om det nuværende tidehverv som afslutning på ”frigørelsesværket ”folkefriheden afhænger af, om ånden også i fremtiden kan bejle til menneskene. men foredraget ønskede han ikke refereret. Dansk ånd kan kun trives i frihed, og

 

Domæneforpagter Erik Appel, Ellehus, talte om forholdene i ”den truede firkant” i Nordslesvig, mellem Tønder og Tinglev, hvor der bor mange hjemmetyskere. Nogle svinger dog i takt med konjunkturerne. Der er brug for at gøre befolkningen bevidst om at være dansksindede og gøre det til en levende landsdel, fuldt af folkeliv. Der er brug for tilgang af midler og personer fra den øvrige del af landet.

252 betalende deltagere

 

-----------------

 

Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af

 

Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland

 

Fra 1936 afvikledes møderne på Brøderup Højskole / Ungdomsskole.