Næstved Sygehus

 

Skt. Mogens Helligkilde

 

Skt. Mogens Helligkilde

 

 

 

Mindestøtten, istandsat og renset af Mogenstrup Kildelaug (efterår 2016)

 

Præstø Amts Sygehus 1817

- som den gamle del så ud i november 2016

 

Næstved Sygehus omkring 1870, hvor man ser den oprindelige bygning fra 1817. Tværbygningen bag ved (nord for) er den senere opførte tvangsarbejdsanstalt

(der nu er nedrevet).

Foto gengivet med tilladelse fra M. Scharling.

 

Sygehusets ældste, nu ombyggede bygninger langs Ringstedgade (november 2016)

 

C.C.S. Danneskiold-Samsøe

i amtmandsuniform 1813,

malet af

C. G. Kratzenstein Stub

Til Taknemmelig Erindring om Christian Conrad Sophus Greve af Danneskjold Samsøe. Amtmand over Præstø Amt fra 1808 til 1823 rejst af Amtets Godsejere. Embedsmænd og Borgere (Tekst på mindestøtten) Fotograferet den 16.3.2009

 

Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (født den 11. juni 1774 – død den 6. juni 1823) var en dansk godsejer, overdirektør og amtmand.

 

Efter grevens pludselige død i 1823 blev der iværksat en storstilet indsamling og i ca. 1830 rejst en mindestøtte på det område overfor Mogenstrup Kirke, hvor der i århundreder havde været afholdt det årlige Kildemarked.

 

Mindestøtten blev rejst til minde om greven som person, ikke som greve, godsejer eller amtmand. Vi finder det dog på sin plads her at fortælle om hans store arbejde for at etablere Næstved Sygehus, mens du kan læse om Den Danneskioldske Kanal og Holmegaard Glasværk (Bedste Grevinde) andre steder på hjemmesiden.

 

Næstved Sygehus

 

I 2014 er udgivet en bog om sygehusets første 200 år. Forfatteren er Mogens Scharling, pens. overlæge, dr. med., Medicinsk-historisk Museum i Næstved, der venligt har tilladt os at omtale dele af bogen om sygehusets historik

 

Sygehusets navne gennem tiden

Sygehuset i Næstved, Præstø amts sygehus i Næstved, Centralsygehuset i Næstved, Næstved sygehus.

Sygehuset har bygninger fra hele den 200-årige periode, og nogle af de ældste bygninger er vedligeholdt og anvendes stadig. Der foreligger kun beskrivelse af bygninger og deres anvendelse i anledning af sygehusets 100 års fødselsdag i 1917 og 125 årsdag 1942. Siden 1942 er oplysningerne meget spredte.

 

Sygehusets tilblivelse

Det første egentlige sygehus her i landet var det kgl. Frederiks hospital i Bredgade i København (senere Kunstindustrimuseet). Hospitalet blev taget i brug i 1757.

Før dette var der i Næstved en Sct. Jørgensgård, beliggende i Åderup, grundlagt i 1200-tallene. Helligåndshuset i Ringstedgade, oprettet i 1300-tallet, benævnes som en mild stiftelse for gamle og svage folk. Munke og præster plejede og førte tilsyn med lemmerne.

I løbet af 1700-tallet kom flere forskrifter om, at de kirkelige stifter skulle indrette et par værelser, hvor fattige, vanvittige og sindsforvirrede kunne hensættes og derfra ej letteligen udbryde. I 1806 var der i landets 17 amter i alt 14 sygehuse, hvoraf kun 4 var af rimelig beskaffenhed. I en forskrift fra 1806 anbefales, at hvert amt har 1 til 2 sygehuse med 24-30 senge placeret midt i amtet.

Næstved Sygehus var et af de første i provinsen. Initiativet kom fra en kreds af godsejere på Sydsjælland med grev Danneskiold-Samsøe i spidsen og som den største donator.

Greven indsendte i 1814 et forslag til kancelliet (indenrigsministeriet) om oprettelse af et sygehus i amtet. Kancelliet bifaldt forslaget. Byggeomkostningerne skulle betales ved frivillige gaver. Vanskelighederne var store. Befolkningen var på det tidspunkt forarmede efter englændernes overfald på landet i 1807 og statsbankerotten i 1813, hvor 6 Kurentbank-daler skulle ombyttes med 1 Rigsbankdaler. Det kneb voldsomt med de frivillige bidrag til sygehusene. Et cirkulære i 1815 opfordrede de gejstlige til fra prædikestolene at opfordre til bidrag, hvad også bønder og godsejere blev opfordret til.

Bidragene fra godsejerne var ganske anseelige, specielt fra initiativtageren grev Danneskiold-Samsøe. Godsejerne havde da også en lille fordel. Betalingen for indlagte patienter fra de bidragydende godser skulle beregnes til en lavere takst. Godserne havde på det tidspunkt mange ansatte og formentlig ringe pasningsmulighed overfor syge. Kun enkelte godser var imod ideen og nægtede bidrag, blandt andet Bregentved, der på det tidspunkt var stærkt gældstynget.

Amtet var ikke indstillet på at yde noget. Et lån optaget i amtsfattigkassen reddede byggeriet. Formanden for amtsfattigvæsenet var grev Danneskiold selv. Specielt fra godserne kom også materielle bidrag i form af mursten, kalk, træstolper m.m.

Byggegrunden tilhørte oprindeligt grevens svigerinde Christiane Kaas, ejer af "Grevens Vænge" (og den nybyggede Mogenstrup Kro). Jordlodden beliggende et stykke udenfor Næstved by, bag Natmandsbanken blev mageskiftet med 2 tdr. land af et vænge, beliggende udenfor byens Ringstedport.

Tilsynet med byggeriet blev betroet købmand Witte, anbefalet af byens borgmester og en præst. Wittes fortjeneste var, at han havde ombåret planen i byen og fremstillet sagen i et sandt velgørende lys. Han udførte jobbet med stor samvittighedsfuldhed, men grev Danneskiold-Samsøe måtte spørges og beslutte i alle detaljer. Witte blev belønnet for denne indsats med udnævnelse til kammerråd af kong Frederik d. 6.

 

Sygehuset bygges

I begyndelsen af 1816 påbegyndtes opførelsen af sygehuset. Kancelliets sagkyndige, arkitekt og professor C F Hansen havde af indsigelse kun et ønske om en bedre ydre proportion. Der ses en blyantstegning fra mellem 1868 og 189, hvor tvangsarbejdsanstalten dog er bygget nord for.

Bygningen var 29 alen lang og 13 alen bred (18,2 gange 8,2 meter). Grunden til bygningen var lagt i kampesten. Til bygningen var anvendt 57.000 mursten, hvoraf en del blev flådet med pram på den Danneskioldske kanal. Over døren på facaden var en inskription i smedejern, formentlig den der i dag findes ud mod Ringstedgade på det gule hus: "Præstø amts sygehus 1817".

Bygningen havde 7 værelser, 2 til administratoren ("økonomen"), 1 operationsstue og 4 sygeværelser - 3 til mænd og 1 til kvinder, hver med 6 senge. Desuden 3 dårekister og en ligstue. Et værelse fungerede vistnok som både operationsstue, officiantsygestue og ligstue efter behov (officianter var ikke officerer, men specialuddannede befalingsmænd, ligestillet med officerer). I officiantstuen var sygehusets 25. seng, et pragtstykke af en bueseng med omhæng og tæpper, skænket af proprietær Carlsen, Gl. Køgegård.

Der er ikke nogen forklaring på den ulige fordeling af sygesenge mellem kønnene. Egnens godser havde dog meget store folkehold, og risikoen for ulykker var nok størst blandt mændene.

Pladsen har været trang. Gulvet i sygestuerne var bræddegulv, i gangen mursten, hvorfor der på et vist tidspunkt, på grund af støjen, blev forbud mod at gå med træsko indendørs.

Et direktionsmøde i februar 1818 omtaler, at der var anskaffet 6 ovne, så de første vintre på sygehuset har nok været kolde. Dårekisterne i bygningens sydende blev aldrig opvarmet.

Stege købstad skænkede en hel del brugt inventar, formentlig fra et nedlagt militær-sygehus. Pga. vanskelige isforhold tog transporten næsten 5 måneder, og alt var tilmed i en dårlig forfatning.

Der skal have været en brønd med godt og rigeligt vand, forsynet med et brøndværk med vinde og reb, og senere med kæde og spand. Beliggenheden ukendt.

Latrinerne på sygehuset var efter grubesystemet, da man angiveligt ikke kendte andet.

 

Lægevæsenet omkring 1817

Årsagen til, at Sjællands første sygehus kom til at ligge i Næstved, skyldtes grev Danneskiold-Samsøe, men også, at det af en forskrift fremgår, at et sygehus burde ligge i en købstad, hvor der både fandtes et forsvarligt apotek og mindst 2 duelige læger, heraf den ene læge som landfysicus, som var den mest ansete - og som embedslæge.

I 1500-tallet og følgende århundreder anslås det, at der i Næstved har været 3 til 4 bartskærere, dvs. barberere, der gerne ønskede sig tituleret som kirurger. Først omkring år 1700 blev der indført eksamen, så man undgik fusken indenfor bartskærerkunsten. Læger med universitetsuddannelse, doctores medicinae, var de eneste der måtte udskrive medicin til indvortes brug. Først i 1838 blev den medicinske og kirurgiske uddannelse slået sammen under Københavns Universitet.

Uddannet sygehjælp fandtes ikke. Kosten angives som god og rigelig, men må synes i længden at være noget ensidig og trist. Kong Frederik d. 6, der havde ladet sig foredrage alt om Næstved sygehus inclusive spisereglementet, udtrykte sin allerhøjeste tilfredshed og skænkede sygehuset en kirurgisk instrumentkasse.

Derimod kneb det meget med økonomien. Man havde stort besvær med at få sognefattigkasserne til at betale. Kassereren for sygehusbestyrelsen sendte kvartalsvis regning over de syges forplejning og kur til dem, som havde indlagt dem.

Den første patient blev indlagt den 18.12.1816, mens sygehuset blev indviet den 21.1.1817.

 

 

Denne beskrivelse er udarbejdet på baggrund af dels ovenfor omtalte bog "Næstved Sygehus 200 år", dels bogen "Bedste Grevinde" af Lisbeth Smedegaard Andersen 2015.