Åbningtale 2015

Åbning af Kildemarkedet 2015

Af Mette Lund Larsen Hougaard

 

Vand har altid haft en særlig tiltrækning på os mennesker. Jeg ved ikke om I kender til følelsen. Men jeg kan godt få fornemmelsen af at vandet trækker i mig når jeg står højt oppe på en bro eller læner mig ud over rælingen på en færge. Jeg kan blive helt bange for mig selv og trangen til at hoppe i. Ikke mindst fordi jeg i bund og grund er vandskræk!

Jeg ved ikke om det skyldes fosterstadiet. At vi begyndte vores liv omgivet af vand i vores mors mave. Som filminstruktøren Woody Allen siger, så har han brugt 9 måneder på at komme ud af sin mors liv og resten af sit liv på at komme tilbage igen.

 

Vi har altid bosat os ved vand. Den dag i dag ligger de dyreste adresser ud til vandet. Vi elsker at boltre os ved stranden når sommeren kommer til os – hvis den kommer - og det kan være helt meditativt at se på en rislende bæk.

I dag er vi samlet fordi vand også har spillet en vigtig rolle her hos os.

De første bosættelser blev lagt hvor der var vand. For vand var lige med liv og transportmuligheder. Sådan var det også her i Mogenstrup. Dengang var Fladsåen sejlbar og dér hvor golfbanen ligger nu, skulle der – hvis man tror de gode historier - have ligget intet mindre end en sørøverborg. Der er i hvert fald fundet rester af en havn og nogle både, så måske der er noget om snakken 

Allerede dengang trak kilden folk til sig. Vandet var på én og samme tid livgivende og skræmmende. Sådan har det været i alle kulturer. Man skulle stå sig godt med guderne i vandet og i bronzealderen ofrede man til kilden i håb om velstand og godt helbred.

I Middelalderen kom folk til fra nær og fjern for at få del i vandets helbredende kraft.

Kildemarkederne voksede op omkring kilden, for hvor der var mennesker, var der penge at tjene. Der var pottemagere, skomagere og kagesælgere. Der var gøglere, spillemænd og vagabonder helt op til sidst i 1800-tallet. I dagene omkring Skt. Hans var der heftig aktivitet for der var helt særlige kræfter i luften.

 

Nu har lokale ildsjæle – vores kildelaug - åbnet markedet igen. Vores borgmester Carsten Rasmussen og vores lokale Bent Kværndrup, Søren Korshøj m.fl. er spillemænd, kællingerne sørger for sladderen, sækkevæddeløbet sætter gang i konkurrencegenet og Mester Jakel står for gøgleriet. Programmet er spændende og alsidigt som dengang. Bare kast et blik på det.

Så selvom kilden ikke engang springer endnu, så formår den at samle mennesker. Det er da meget godt gået!

 

Vand er livgivende. Det er livgivende at stå under bruseren og vågne om morgenen. Jeg vågner i hvert fald ikke før. Og vi kan leve uden mad i syv døgn. Men vand kan vi kun undvære i to døgn.

Men der er også en dobbelthed i vandet. For vandet kan også være farligt. Det kan blive for meget af det gode. Der kan blive oversvømmelse og man kan drukne i vandet. Kun en tåbe frygter ikke havet, som man siger. Eller som det hedder hjemme hos os: Kun en tåbe frygter ikke haven. Og så afslører jeg at havearbejde ikke er min stærke side, men det er en anden snak.

Sproget afslører det som sædvanligt. Vi kan ”komme ud på dybt vand” eller “ud hvor vi ikke kan bunde”.

 

Når de små nye verdensborgere i Mogenstrup bliver døbt i vores kirke, i den døbefont, som er mindst lige så gammel som de første kildemarkeder, så er symbolikken der også. Det gamle menneske bliver druknet i vandet og et nyt og rent menneske bliver født på ny. Nu ikke bare som borger i Mogenstrup men også i Guds Rige. Med Gud som en ekstra far, der trækker os op af vandet når vi i løbet af livet kommer på dybt vand eller ud hvor vi ikke kan bunde.

 

På den måde hænger kirken og kilden så fint sammen. I sidste uge var jeg i Dalby Kirke i Sverige, hvor den danske konge Svend Estridsen opførte Danmarks første stenkirke i 1065. Den blev opført ovenpå en kilde og de første mange år blev børnene døbt i kilden i kryptens kælder.

Det kunne være sjovt om vi en dag kunne døbe sognets børn i vand fra Skt. Mogens Kilde. Nu har vi foreløbig et kildelaug, øl og vin med fine etiketter der forhandles i vores lokale Brugs og et kildemarked. Og forhåbentlig snart en kilde der igen springer med vand, som symbol på liv og et levende lokalsamfund.

 

I gamle dage skulle præsten være til stede ved kildemarkederne for at sørge for, at alt gik sømmeligt til og der ikke blev for meget ballade.

Men ingenting er som i de gode gamle. Heller ikke præster. Så det er vist ikke længere en garanti for ro og orden, at præsten er til stede. Ikke at jeg ligefrem vil opfordre til optøjer, slagsmål og uhøvisk opførsel, som det vist hed dengang. Men jeg håber det bliver et par festlige dage med sjov og ballade, feststemning og højt humør.

 

Med de ord og håbet og ønsket om at kildemarkedet må blive til glæde og fornøjelse for alle os der bor her og de mennesker der besøger vores marked, erklærer jeg hermed kildemarkedet 2015 får åbent.